Parallelsamfund
Jeg har tidligere kloget mig på denne side om parallelsamfund, og i den sammenhæng, det parallelsamfund, der findes blandt grupper af ikke etniske danskere. Jeg synes denne udvikling er alarmerende, men jeg må erkende, at der faktisk findes et andet parallelsamfund, der er, om muligt, værre. Inden for det politiske findes der et selvbestaltet parallelsamfund, der selv sætter normer for moral, etik, retsbevidsthed og almidelig redelig dansk opførsel. Denne tendens ses også ude i de højere embedslag og offentlige virksomheder. Visse større private virksomheder kører deres eget moralkodks, og det kan man som sådan ikke gøre noget ved, for det er pengene, der styrer det. Måske kan man frasige at benytte dem.
Senest har vi set, hvordan topfolk i DBU, ikke holder sig tilbage. Næstformanden ser ikke noget problem i tilsyneladende af snyde en folk fodbolddrenge, ifølge Ekstrabladet 7. februar.
Men det politiske forfald er faretruende, mest fordi, det er dem, der skulle sætte normen og vogte ver maralen retssystemet, og ikke mindst fordi, at de ikke selv ser det, eller ikke vil se det. Jeg har det handicap, at jeg er vokset op i et samfund, hvor et ord var et ord. Hvor moralen satte naturlige grænser for evt. egoisktiske tilbøjeligheder.
Vi har set politikere i forfald, fordi de blev afsløret i urent trav. Men vi har også set politikere rage til sig personligt, ofte uretmæssigt, uden konsekvens. De kører en parallel samfundsmæssig (u)moral, som vi menige borgere ikke kan og vil benytte os af. Gjorde vi det, havde vi ikke et arbejde mandag morgen.
Min svoger skrev i sit julebrev, at vi har de politikere, vi fortjener.
-Men vi havde fortjent lidt bedre.
