top of page

Nordstjernen lyser.


For 3. gang deltog jeg i Århus Y's Men's Club Nordstjernen med J. O. Byggefirma Aps som sponsor. I år går pengene til NAAPIFFIK - et værested for grønlændere i Aarhus. Jesper Olsen er her en meget trofast sponsor, og han er også trofast sponsor til Giv 24 timer til Syge Børn, og vil være meget synlig i år. Nordstjernens løbet er et gadeløb i Risskov på ca. 2,5 km pr. omgang. Jeg fik kørt 20 omgange, knap 50 km. Vejret var skønt, og opbakningen stor. Der var bifald hele vejen rundt.

For hvert 5. minut, var der spurtpræmie, og jeg var heldig at vinde 2 gange. Og det udløste ganske fine præmier. En sportstaske og et gave kort på 100 kr til Dolce Vita, og et smart sæt med rygsæk, regnslag, isskraber og et gavekort til 2 gratis kugleis hos Okkels. Faktisk en ret indbrigende aften, når man ikke betaler startpenge.

I alt fik de kørt 76.000 kr. Desværre havde 20 meldt afbud til løbet hvilket virker ret uforståeligt.

Efter løbet sponsorerede Risskov Efterskole fint traktement , så en god aftensmad var også med i det flotte arrangement.

Derefter var der så fødselsdagsmiddag i Hørning i anledning af Emmas fødselsdag.

Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page