top of page

Regnskabets time nær


Dagen startede ude i æbleplantagen, hvor Nuno og jeg beskar de små træer, så der kun er tre grene for oven. Efter timer var vi færdige. Så var der kaffe og brandy i refugiet. Herefter brugte jeg et par timer til rense området rundt om huset for ukrudt og rive. Efter denne formiddag forstår man godt, at der er noget, der hedder sisesta. Jeg har nu fået næsten alle sponsorater på plads. Jeg mangler dog de store km-sponsorater fra Hammel-trioen.

Resultatet kan læses på min hjemmeside 24 timer Resultater 18. Vi har kørt 5.694 km, men vi kørte næsten det dobbelte sidste år. Alligevel ser det ud til, at det samlede sponsorat lander meget pænt.

Aftenmaden fik vi på Centro de Dia, centret for ældre. Her fik vi en kærlig velkomst af Herminia. Vi spiser for 5 Euro per person. Suppe, kogt revelsben, kartofler og bønner, samt en skål frugt. Hertil rødvin og vand ad libitum. Centeret bringer mad ud til 38 ældre. Det vil sige, de får får varm, solid ”hjemmelavet” mad hver dag! Og det skal man til Portugal for at opleve. Gatos har ca. 250 indbyggere! Vi er de eneste, der spiser aftensmad på selve centeret. Men spurgte vi, fik vi det garanteret bragt ud.

Således mæt af arbejde, sol og varme, gode indtryk og god vin og mad, finder vi lænestolen og skal se bold. Iran – Portugal.

Specielle Nyheder