top of page

Cykelprojekter

Så blev der igen tid til et debatindlæg i Stiften.

Læserbrev: Hvem er eksperterne på cykelprojekter?

AF: ALLAN SØNDERGAARD, HØJVEJ 33, SABRO

Publiceret 02. juli 2018 kl. 06:00

0 kommentarer

Læserbrev.

Jeg læste i Århus Stiftstidende torsdag 28. juni, at kommunens dyre projekter med at få folk til at cykle ikke nytter. Det kan der være mange årsager til, men jeg vil blot pege på en mulig grund til, at kommunens projekter ikke virker.

Uden at have indgående kendskab til projekternes tilblivelse har jeg dog en formodning om, at de skabes af veluddannede eksperter, der udformer planer teoretisk på skrivebordet ved hjælp af computerprogrammer, og de tror så på, at det virker i virkeligheden.

Vi så det ved cykelproblemerne ved Dokk1, hvor eksperterne kunne sige, at alt, i teorien, skulle fungere, men det gjorde det bare ikke i virkeligheden. I stedet langende man lidt ud efter trafikanterne. Hvorfor spurgte man ikke de reelle eksperter til råds, trafikanterne?

Kunne man ikke vende disse sager om og tage de reelle "eksperter" med fra starten? Som her starte med reelt at engagere nogle af dem, der cykler og ved, hvad det drejer sig om i den virkelige verden, og tage udgangspunkt i deres "ekspertviden" for derefter at bruge disse input til videre forarbejdning af veluddannede skrivebordseksperter. Måske gør man det, men det synes ikke som sådan.

Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page