Stengrav

Morgenstunden gik med snak om de gode oplevelser i går. Der er i øvrigt en lille ekstrahistorie om min klassetur til Portugal. EU havde et projekt, der hed Comenius. Her kunne man søgte om at få et samarbejde og udveksling med skoler. Som altid er der et en kæmpe ansøgningsprocedure. Jeg var i forvejen kommet lidt sent på det, så den aften fristen for ansøgning, sad jeg om udfylde de 30-40 sider. Jeg tror de var på dansk, men måske var de på engelsk. Ved ellevetiden mente jeg, at alt var beskrevet på rette vis. Vi var det dengang sådan, at rigtige mænd ikke tog backup, eller også vidste jeg ikke, hvordan man gjorde. Til sidst var der så en besked, gem – gem ikke. Jeg kom sikker til at trykke på den forkerte, for væk var det hele. Jeg kunne ikke finde det nogen steder, og tilkalde hjælp i 11. timer kunne ikke nås. Der var kun slavevejen. Starte helt forfra, og kl. 23.50 kunne jeg sende ansøgningen.

Så lærte man det.

Ellers er det hjemme – skrivedag. Jeg har nu fået det endelig, foreløbige resultat af Giv 24 timer. 60.810 kr. Det er da vist ret godt, når man husker på, at der kun er kørt ca. det halve antal km i forhold til sidste år. Nu skal der så lige sendes en pæn hilsen til alle dem, der gjorde det muligt.

Nuno har nu fået fat i manden og maskinen, der skal fjerne hans store sten i æbleplantagen. Det gør man ved at grave dybe huller og så samle stenene deri og dække til. Og det foregår med en minigraver. Og det er Nuno 74, og med en æbleplantage på 6.000 træer? Træer, der også fremover skal passes.

Igen bød Centro de Dia på en god og velsmagende middag.

Vi startede med den sædvanlige urtesuppe, varieret med varierende indhold af urter, og alt med frisk brød fra bageren i Coriscada. Isvand og kold rødvin ad libitum. Herefter blev der serverte 6 store engelske bøffer, stegt som gammeldags oksesteg. Der var ikke en sene, men regulært mørt kød i skysovs med ærter. Hertil en skål rigtige gode kartofler og en skål salat. Der var 3 desserter at vælge imellem. 2 yoghurt, 2 appelsiner og 2 bananer. Vi spiste kun en tredjedel, men vi glæder os over, den gode mad ældre får i Portugal. Vi kunne sikkert have taget resterne med, og haft mad til en dag eller 2 mere, men det gør vi ikke. Og hele tiden møder vi et glad og venligt personale. Måske bliver vi lidt forkælet her på ældrecenteret, men det tager vi med.

Nu er det tid at slå mave, og der er noget at slå på.