Sorg og omsorg

Måske kan dette indlæg finde vej til Århus Stiftstidendes debatside. Ellers er det bragt her.

Nu sidder jeg her igen. Og jeg sidder ikke i suppedasen. Jeg befinder mig i en lille by Outeiro de Gatos i Portugal og har det rigtig skønt. Jeg sidder og funderer over sorg i Danmark og omsorg i Portugal. Og det var ikke en stavefejl med sorg i Danmark. Hvor er det sørgeligt, at ældre i Danmarks ikke får den fortjente omsorg. Det er dyb sorg. Her i byen kan vi som ældre turister spise på ældrecenteret for 5€ per person. Suppe, solidt velsmagende hjemmelavet hovedret med kød, kartofler og grønsager. Hertil en frisk sprød salat. Efterfølgende kande det være hjemmelavet budding med et par forskellige frugter. Det hele krydres med isvand og rødvin ad libitum. Det er da omsorg. Byen er på ca. 250 indbyggere, men alligevel prioriterer man de 38 ældre i området med omsorg. De får den aromatiske, frisklavet mad bragt ud hver dag. Der er også frokost til de ældre. Flere andre fornødenheder, som vask, sørger ældrecenteret også for. Vores god ven, som vi låner hus af er 74 år, og hans kone lidt yngre. De lider begge af flere alderdomsbetonede lidelser, men klaret sig selv og arbejder i hus, have og mark. Nu skal konen på et behandlingsforløb nogle dage, men min ven fortæller mig, at i den periode kan han få bragt mad ud hver dag, få gjort rent og hjælp til andre fornødenheder. Det gør han ikke, for han vil klare sig selv.

I Danmark diskuterer man om de ældre har behov for et bad en gang om ugen, eller hver anden uge. Man diskuterer seriøst, om de ældre ikke kan klare sig med tørvask en gang imellem. Min ven siger til mig. Danmark er jo Verdens lykkeligste land! Hvorfor har I ikke respekt for de ældre?

Samtidig læser jeg, at politikere i Aarhus øser ud med millioner til aftrædelsesordning for højtlønnede topchefer i det offentlige. Nogle politikere råber vagt i gevær. Nu må dette vanvid stoppe. Der må gribes ind. Venter man, at dem der modtager millionerne siger nej tak! Så er man ikke bare naiv, men dum. Hvad sker der, ikke en hujende fis. Det er ynkeligt. Måske er politikerne bange for at save den gren over, de selv sidder på.

Ynkelig og uværdigt.

Det kan godt være,de vil spare,men spar de rigtige steder.

Lav ikke omsorg om til sorg.