Slangetæmmer

Aftenen sluttede med et overdådigt middagsbord hos Victoria og Nuno. Der var dækket op med det fineste stel og Nuno grillede, mens Victoria havde bagt. Vi snacks, små skinkebrød, peanuts, chips og ostehaps. Så kom grillmaden. En stor speciel portugisisk pølse, små pølser, koteletter og stegt flæsk. Hertil salat, ris og en slags sovs bestående af sorte bønner. Dessert bestod af to slag hjemmebag og honningmelon hertil forskellige vine. Ren festmiddag. Selvfølgelig nød vi den lille gut Fransciso, der bare var glad for den opmærksomhed han fik. Adelaide var der naturligvis også, og senere på aftenen kom Teresa og Joan også. Vi glæder os meget over samværet med disse dejlige, varme mennesker, og ikke mindst, fordi følelserne er gengældt. Vi er overvældet over den glæde vi skaber ved vores besøg.

Ved hjemkomsten havde vi fået selskab ved grillen. Der lå en meterlang slange, vist en snog. Den var et dvask og passiv, måske blændet af lyset. Efter et gentagne voldsom behandling med med kosteskaftet, havde jeg bestået prøven som slangetæmmer. Den bevægede sig ikke mere, så den røg ud over stensætningen. Næste morgen kunne jeg dog ikke finde den. Måske godt nok, for den er vist fredet, og jeg tror ikke den vender tilbage, hvis den overlevede.

Vores tur til Mêda sprang vi over, da det ikke var den ældrefestival, vi var med til sidste år.

Resten af dagen gik med læsning og cykling og fodbold på TV.