Start og slut ved kirkegården

Første morgen med helt overskyet, men solen lurer lig bag skyerne. Jeg skulle lige lufte cyklen. Vi vi kørte til Mêda til P-pladsen ved Sete de Meia. Her skulle vi mødes igen til en kop øl. Lige over for, havde fårehyrden travlt med at styre sin flok, men her lever fårehyrden det frie liv med sin hjord, og græsser, hvor der ikke er indhegnet. Det forklarer måske, at de fleste marker er indhegnet med trådnet, beton- eller stendiger. Øverst til højre ligge kirkegården, så måske er det med hyrden symbolsk. Jeg cyklede mod Touça, samme tur som med Nuno, men i Touça drejede jeg til højre mod Vila Nova de Foz Cóa. Det meste af vejen gik det nedad, og det sidste stykke med hårnålesving, Da jeg ramte landevejen, gik det fortsat nedad. Aldrig et godt tegn for fremtiden. Jeg vidste der kom en længere opkørsel på 5 km uden ret mange sving men op til 8%. Langs med vejen i dalen lå der op til ½ meter høje sanddriver, som voldsomme regnskyl havde forårsaget. Herefter ramte jeg opkørsel til Mêda. Den kommer i 2 etaper, den første lang og lige med op til 7%, men ret human. Der sidste lange, næsten lige stykker, 4 km med stigning på over 9%. Da jeg kom op var fårehyrden draget videre. En god tur på 46 km med en hård afslutning. Næste gang køre jeg over Trancoso hjem, selv om den over 30 km længere, men her kommer jeg op på højderyggen lidt mere stille og roligt.