top of page

Kulde og regn

Nu ser det ud til, at vejret ændrer sig her på Mallorca også. De kommende dage er udsigten regnfuld og med temperaturer ned til 16℃. Det gør ikke så meget, når vi har så mange dage at tage af og vi har haft mange med bragende solskin. Lige nu er er der regn og torden. Selv et stort krydstogtskib ser ud til at fortryde at sejle væk igen. Men efter 1 time på reden i regn, torden og lyn lægger det til kaj.

Så må vi jo nøjes med den gode mad på Horizonte, og det er jo lidt af en udfordring, hvis man ikke kan motionere.

Hver morgen mødes vi af en formidabel buffet. Der er omkring 10 forskellige slags brød, nogle nybagte. Ost og pålæg, salat og andre lækkerier. Der er altid spejlæg og bacon, samt andre varme retter. Der bliver bagt omeletter og pandekager, og der er naturligvis yoghurt og alt der hører til et morgenbord. Desuden er der et udvalg af kager. Der er varme og kolde drikke af enhver art, dog ikke spiritus.

Herefter kan vi klare os til aftenbuffetten. Her er der igen masser af valgmuligheder. Hver dag er der dagens suppe, og der grilles altid en kødret og fiskeret. Hertil masser af tilbehør. Desuden er der mindst en håndfuld små lækre tapasretter. Der kan sluttes med dessert, flere slags kager, frugt og is. Hertil diverse sodavand ad libitum.

Så hvad er der at klage over?

Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page