top of page

Debut med hjerte og vand


Så var det debut to gange på samme dag. Første start sammen med Team my Heart Århus og det sluttede med en tur på vandcykel. Sammen med 12 andre gæve gutter startede vi fra P-pladsen ved Byleddet ved Brabrand Sø. Vi er alle udstyret med en vis alder, lige som alle har nogle helbredsmæssige skavanker, især hjerteproblemer. Derfor kører de fleste også på el-cykler. Under ledelse af teamchef Keld Bay Petersen rullede vi til bageren i Harlev. Her køber man kaffe og rundstykke/kage for en tyver. Herefter rullede vi velforsynet hjem mod P-pladsen igen, men vi skulle lige have en tur rundt om Brabrand Sø. Her var der gratis fodbad to gange, da stien var oversvømmet. På hjemturen fik jeg lige ekstra sved på panden, især når det gik opad. Niels Jørgen og Voldsen skulle samme vej, og jeg halsede efter dem op ad bakkerne. Jeg fik dog lidt trøst, da Voldsen sagde, at når det gik opad, skruede han bare op for strømmen. Jeg havde ikke noget at skrue op med. Efter 51 km kan jeg se tilbage på er herlig formiddag i godt selskab. Og nu har jeg vist lært lektien. Licensløb er historie.

Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page