Debatindlæg
Specielle Nyheder

Knæk og bræk


Kreta

Nu er jeg så kommet i gang med at opdatere noget af det gamle, som ikke findes på min hjemmeside. Inden den 2. Tour de Portugal var der en lille pause med knæk og bræk.

En ferie på Kreta fik nogle alvorlige konsekvenser.

Returbillet

Til alle jer, som har sendt hilsener og tanker til os på vores forlængede ferie, og alle jer, som vi ikke har snakket med.

Karen og jeg var i sommerferien på en glimrende tur til Kreta med ÅrhusCharter i 2006.

Det var dejligt at ankomme til vores lille hotel/ pension, hvor der var rødvin, en flot buket blomster og en personlig hilsen fra ÅrhuCharter. Der var også en personlig hilsen og velkomst fra guiderne på stedet.

Nu fik vores ferie en lidt anden slutning, end der var planlagt, men vi havde 13. gode dage, inden begivenhederne tog et andet forløb. Det har været lidt svært, at beskrive begivenhederne, da der foruden selve ulykkesforløbet også var en masse praktiske ting, der også skulle klares.

Derfor denne lille beskrivelse af hændelsesforløbet.

Samtidig er det også god terapi for mig, at få begivenheden ud af krop og sjæl.

Vi havde haft en rigtig god ferie på Kreta, og fredag den 11. august deltog vi så i den smukke vandretur ned gennem Samariekløften. Efter 16 km ned gennem til tider meget stejle bjerge, havde man fået ondt i nogle nye benmuskler og ryg.

Om lørdagen skulle vi så stresse af med en lille cykeltur ud fra vores by Kalives, inden hjemrejsen om søndagen. Efter en lille fælles rundtur, skulle jeg lige prøve benene af på den store vej, og aftalte hvornår jeg ca. ville være hjemme. Alt gik strygende, og med 25 km hjem, ville jeg nå inden for tidsgrænsen, hvis jeg kunne hold en god fart mellem 30-35 km i timen.

Ud for en stor P-plads i højre side, hvor jeg kørte, skete uheldet så.

Pludselig lørdag den 12. august kl. 12.53 mærkede jeg et voldsomt skub/slag bagfra.

Det kom helt uventet. Ikke lyde fra bremser eller horn. Denne del drejer sig om brøkdele af sekunder. Jeg anede slet ikke hvad der var sket.

Så fik jeg et smæld i hovedet og en blitzlampe lyste op. Jeg nåede lige at tænke: "Nu er det slut." ”Nock, nock on Havens door.”

Så hørte jeg den karakteristiske lyd, når en cykelrytter styrter. Cykelskoene, der klaprer hen ad asfalten. For første gang nød jeg, at jeg kunne mærke smerterne, når huden skurrer hen over asfalten.

”Return to sender.” Jeg var landet på jorden igen.

Da jeg havde afprøvet mine lemmer, og blev klar over, at alle løsdele kunne bevæges, blev jeg vred, da jeg 15m bag mig så årsagen til mit styrt.

En stor hvid kassevogn, heldigvis. Derved røg mit hoved ikke ret langt bagover.

Føreren af ulykkesbilen stod talende i mobiltelefon, og meget optaget af den bule, mit hoved med hjelm på, havde lavet over hans højre forlygte.

Helt irrationelt begyndte jeg at råbe til ham og skælde ham ud, men gassen gik hurtigt af ballonen.

Jeg havde især ondt i ryggen, og asfalten var brændende varm.

Tililende bar mig lidt længe ind til nogle træer, men i skyggen under træerne voksede en slags kaktus, så jeg kom igen ned på den varme asfalt.

En tililende kom med en stol, og fristelsen var for stor.

Jeg vidste godt, at jeg ikke måtte, men jeg kunne ikke holde ud at ligge på asfalten.

Jeg kom op at sidde den, og fik pøset vand både indenbords og udenbords.

Der var også stor mobilaktivitet hos alle de hjælpsomme.

Nogle fandt min mobiltelefon i flere dele, fik den samlet, hjalp mig med at finde nummeret til Karen, men jeg var for fummelfingret til at ringe op.