Solstrålehistorier

Vi er ikke altid sikker på sol, men solsikken er der hver dag.

Der er altid solstråler, hvis man kigger efter dem. Således har jeg oplevet indtil flere de sidste par dage. I går startede jeg op som medhjælper i sognegården til minikonfirmander. Det var en fornøjelse at være sammen med 20 søde, velopdragne, glade og smilende piger. Undervejs fik jeg en spontan , spring op i armene krammer. Alle fra 3. klasse. De forældre kan godt være stolte af deres dejlige piger. Desværre ser jeg dem kun nogle få gange i år, da vi tager til Mallorca den 23. september. Så må jeg glæde mig til at møde drenge efter nytår.

Det var den ene solstråle.

I dag er det onsdag, og så er det cykeltur med hjertevennerne. Efterhånden har vi ikke tid til at cykle, for der er så mange ting, vi skal snakke om. Måske ikke seriøst, men det er sjovt og godt for sjæl og legeme. Jeg er ikke i tvivl om, at det er venner jeg også har, hvis det brænder alvorligt på. De sender alle solstråler på en lidt overskyet onsdag.

Undervejs blev jeg så ringet op af Rasmus fra Hjerteklinik 1. Ham havde jeg lige konsulteret i sidste uge, da der var støj, måske løs forbindelse på ledningen. Den der styrer hjerterytmen, så hjerterytmerne synkroniseres. Han satte pulsen lidt ned, og det gav lidt mindre syre i benene.

Men Rasmus havde igen hør støj, løs forbindelse i ledningsnettet, så jeg måtte godt komme ind på Hjerteklinik 1 straks. Det er sådan, at jeg har en monitor stående i soveværelset, og den sladrer til Hjerteafdelingen, hvis der er noget galt.

Det kunne jo tyde på en måneformørkelse og ikke en solstråle.

Efter undersøgelse af den pågældende åre med ledningen ikke var lukket til,og ledningen kunne udskiftes Her møder jeg en hel stab af et venligt personale, omsorgsfulde og glade . På et tidspunkt blev jeg passet og plejet af 6 personer.

Herefter fik jeg en indkaldelse med hjem. Operationen kunne foretages på mandag kl. 08.00. Formørkelse vendt til lysende solstråle. Sikke et sundhedspersonale, vi har!

På Skejby bliver der flyttet lidt rundt, så jeg havde lidt problemer med at finde blodprøveudtagning. En venlig læge sammen med en ligestillet viste os hen til rette sted. Her mødtes jeg igen med en venlig og imødekommende laborant, der gav sig tid til lidt snak.

Lige nu er det trist regnvejr, men dagens solstrålehistorier overskygger det hele.

Om aftenen fik vi vores udsatte middag på Pøt Mølle. Familien i Voldby havde tidligere inviteret os på wienersnitzel, sammen med Skjoldboerne, men Helles sygdom udsatte det. Nu havde vi så en udsøgt middag i godt selskab Trine & Jesper, Thea & Celina & Sebastian, Jørgen & Annalise, og os. Sådan vælter den ene solstråle ind efter den anden. Det kan stærkt anbefales.