top of page

Flere solstråler


Nu er vores univers indrettet sådan, at solstråler er noget permanent og vedvarende, håber vi. Jeg møder næste hver dag nye solstråler, på trods af regnvejret. Min hjerteven på Skejby Børge, har sat sig dybe spor i min dårlige hjerte. Jeg ved ikke helt hvorfor, men han rørte mig dybt med , og det satte sig. Jeg kunne jo ikke undgå at høre hans kærlige families omsorg, selv om Børge nok også havde sin mening om fremtiden. Jeg tror godt, jeg må fortælle denne lille meningsudveksling i forbindelse med at komme hjem.

Bedstefar, kan du selv på på toilettet.

Ja, da.

Er der ikke nogen, der går med dig?

Jo, da, men de rører ikke ved mig!

Man kan da klare sig, selv om man er 92 og hjertepatient.

Undskyld Børge, men det viser din fantastiske evne og vilje til at kunne klare sig selv.

Og undskyld, at jeg lyttede, selv om jeg havde øretelefoner på for at høre en krimi.

Jeg var altså lige ved at grine højt og råbe. Godt svaret Børge.

I de forholdsvis få timer vi tilbragte sammen, fik jeg mange herlige beretninger. Der var beretninger fra anden verdenskrig, hvor Børge havde været aktiv modstandsmand.

Der var beretninger om Børges skak-karriere på verdensplan.

Det var skønt at høre om hans glæde og kærlighed til familien. Jeg oplevede så også, at den var helt gensidig.

Mandag skulle vi så lige have klaret nogle ting, inden vi smutter til Mallorca i 5 uger, men jeg havde sat mig det mål at besøge Børge, der nu var på Vikærgården.

Det fortrød jeg ikke. Det at se Børges glade ansigt lyse op, er den bedste medicin for en person med hjertesvigt. Nu skulle jeg ikke trætte Børge for meget, for Kaptajnen kom for at spille et parti skak, så det blev kun et kort, men livsbekræftende besøg. Desværre har jeg hørt, at Børge tabte partiet. Men der er altid et nyt slag at vinde, for den som kæmper.

Nu har jeg det godt med at tage til Mallorca, og senere få hele familien derned. Familien er også Børges livsnerve.

Vi er på facebook sammen, og vi skal nok fremover løse nogle af verdens problemer sammen, selv om politik ikke er vores fokus. Det slog datteren helt fast, og det retter vi os efter.

Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page