top of page

Ankomst Eco Lanta


Nu er det dagen, hvor vi skifter bopæl. I aftes blev maden krydret med thaipigedans i flotte dragter, thai-boksning og ildshow. Herefter gik det videre på ø-hop til Koh Lanta, men undervejs ventede en udfordrende oplevelse. Vi havde stop med Tiger Cave Temple. Der var flotte forgyldte pagode, og en trappe ventede på opgang til toppen. Der var 1200 trin! Nogle meget høje og stejle. Midtvejs overvejede jeg at give op, men dumstædighed tog over. En venlig dame gav mig en flaske vand, da hun gik forbi, så det forpligtede også. Jeg fornemmede di over 30℃ både i og udenfor kroppen. Jeg mødte ingen med det sædvanlige venlige smil. Alle ansigter var anstrengte og svedige. Ingen havde samme hårfarve som mig. De sidste 100 trin var en overvindelse. Jeg havde dog den fornøjelse at se unge muskuløse fyre nede på alle 4 til sidst.

Lauge og Emil, Sebastian, Jakob, Jesper g Trine ventede på toppen.

Belønningen var en fantastisk udsigt, fantastiske pagoder og Buddha-figurer, men jeg gjorde det.

Nedturen var lettere om end det var hårdt for benene også.

Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page