top of page

Mere vred end glad og Mere glad en vred

Mere vred end glad

Jeg tillader mig lige at fremføre nogle betragtninger.

Jeg må nu erkende, at jeg bliver mere vred en glad. Men måske er det bare billigpressen, der fører sig frem. Jeg ser desværre gang på gang, at visse medier fremfører ubetydelige bagateller, bare for at være kritiske. Det kan godt være, at en sygeplejerske ikke har haft sin lilletå forsvarligt indpakket i en plastikpose, at et supermarked ikke har nået at stoppe køen i tide. Hvorfor er vi blevet fejlfindere over for dem, de får samfundet til at fungere, og sikre, vi får alt, hvad vi har brug for? I stedet for at være medmenneskelige og sociale, og ikke egoistiske mennesker gør alt for os med fuld risiko for deres eget og deres families liv. De passer og plejer os syge og gamle. De sørger for, at vi kan handle og gå på indkøb. Hvis man ikke kan respektere det, burde man skamme sig. Er du ikke tryg ved at komme på hospitalet, købe ind i supermarkedet, så bliv hjemme, og pas dig selv. Hvem er det, der skaber problemer i supermarkederne? Jeg tror, det er dig, der bare skal handle, som du plejer. Løsning. Bliv hjemme til i morgen eller overmorgen.

Det kan godt være, og alle har en mening, at der er andre løsninger på corona-problemet, men vi kan ikke følge alle de kloge hoveder. Jeg støtter mig til de udstedte retningslinjer

PS. Vi har lige været samlet 15 personer til påskefrokost, via SMS på nettet, så familielivet kan godt fortætte på afstand.

Nu får vores dronning en tur i mediemølle. Om klimakrisen har hun sagt, at vi ikke skal panikke. Jamen, det er jo lige det vi ikke skal. Det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget. Var regeringen gået i panik, da cornavirusen blev en trussel Danmark, var det uden tvivl gået galt. De holdt hovedet koldt, og fik os foreløbig, med drastiske indgreb, ført os frem til den nuværende lidt kontrollerede situation, selv om vi ikke kender coronaens fremtidige trusler. Nu åbnes der lidt op i samfundet. Men her er en mærkelig kontekst. Når regeringen giver lov, må vi gerne, for så smitter coronaen ikke mere. Ja, nogle i oppositionen går straks i gang med at føre ren partikamp. Det virker usmageligt. Nu vil de åbne mere. Er det ren politisk og økonomiske tænkning og forsøg på politisk magtkamp?

Skolerne er blevet åbnet på klem, efter en stor indsats fra skoler og daginstitutioner. Straks kommer fejlfinderne. I medierne bliver der straks sat fokus på evt. uløste eller vanskelige problemer. Hvorfor ikke sætte mere fokus på det glade børn, og det kæmpe arbejde, der er udført.

Midt i det hele fejrer vi Dronningen med Dannebrog over det ganske land. Det fik mig til at cykle en tur for at se alle flagene. Det var nu mest Sabro, der markerede sig i begge ender af skalaen. I mange villahaver blafrede Dannebrog flot. Dog manglede det på Sabro Lokalcenter! Ellers var det meget spredt flagning i nabobyerne, men den del ude på landet hyldede vores dronning. I Hammel var flagalléen rejst i hovedgaden. Flot.

Denne lille rundtur var på 36 km

Kongefamilien har i den anledning offentliggjort en række flotte fotos og malerier. Straks kommer Kloge Åge, en såkaldt kongehusekspert, hvad det så dækker, og hvordan man uddanner sig til det, ved jeg ikke, men han fastslår, at såvel fotos som malerier, er elendige. Så egentlig er han udannet. Jeg synes de er fantastisk flotte. Mon eksperten er blevet forsmået, og skal fyre giftigheder af?

Mere glad en vred

Der er fortsat godt nyt trods aflysningen af Giv 24 Timer til Syge Børn 2020. Jeg har netop overført 2.650 Kr. til Akut Børnemodtagelse. Det er venner af Giv 24 Timer, der har forudbetalt ”startpenge”!

Jeg har lige fået bekræftet, at min hovedsponsor LB Forsikring A/S fastholder deres sponsorat på 10.000 kr. samt sponsorerer 6 trøje.

Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page