top of page

Dagen derpå


Efter gårsdagen cykeltur, skulle benene lige løsnes med en lille tur. Egentlig er det utroligt, at jeg kan cykle uden at få åndenød og hjertebanken. Efter 10 minutter i haven, skal jeg lige holde pause. Ikke ølpause, for det drikker jeg heller ikke mere efter råd fra min hjertelæge.

I dag blev jeg ramt af ovenstående leder i Stiften.

Jeg kan ikke være mere enig. Jeg fik skrevet et indlæg i den anledning, så nu må jeg se, om det optages, ellers kommer et her.

På cykelturen fik jeg taget et par billede af nogle uheldige/farlige steder på ruten. Det sendes til de relevante myndigheder med ønske om udbedring.

På ruten rundt om Brabrand Sø 200 m efter de 3 broer, hænger nogle tykke grene ind over stien, og de ser ud til at kunne knække helt sammen. Rejser man sig op på cyklen, når man kører under, kan man røre dem med hånden. Forhåbentlig bliver det ikke en, der rører dem med hovedet.

På cykelstien langs Gl. Viborgvej, møder man en stor knold. Nu ses det ikke så tydeligt på billedet, men den er mindst 5 cm høj, midt mellem Tilst og Mundelstrup St. by. Og når man kommer kørende fra Tilst, får man rigtig høj fart på. Rammer man den med godt far, er man sikker på nogle alvorlige skader.

Og så skal jeg klippes på fredag, selv om jeg ikke trænger.

Men verden og livet er jo uransageligt, - godt.

Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page