I'm busy working on my blog posts. Watch this space!

Please reload

Debatindlæg

Sjov i børnehøjde.

June 18, 2020

1/10
Please reload

Specielle Nyheder

Cykelsviner

July 5, 2020

https://stiften.e-pages.pub/titles/aas/246/publications/68349/pages/8

 

Jeg læste med en vis undren og skuffelse en journalists, Tobias Heede Niebuhrs leder i Århus Stiftstidende den 5. juli, meget tendentiøse og nedladende udlægning af problemer med cyklister.

Egentlig har jeg haft stor respekt for hans journalistiske indlæg i Stiften, men denne gang får det mig til at tænke på kommentarfeltet under artikler i Ekstrabladet.

Jeg forstår ikke rigtig hans budskab denne gang. Den ene galning efter den anden på to hjul tilsidesætter god pli og sund fornuft, fordi de tilsyneladende har så travlt med at komme hjem eller sætte en god tid, skriver han. Vil han svine os motionister til med sin svada om os Lycrabeklædt midaldrende mænd på et carbonmonster af en racercykel, der flyver forbi mig med 50 km/t. De ringer aldrig! Måske har de fjernet ringeklokken for at spare 20 gram fra cyklens vægt, som han udtrykker sig nedladende, eller vil han højne cykelmoralen. Hvis han vil det sidste, har han ramt helt forbi den gode sag. Hvorfor retter han ikke en pegefinger mode alle de cyklister, der især i byerne ikke kender færdselsreglerne, og de kører ikke Lycrabeklædte. De fleste køre over for rødt lys, kører uden cykelhjelm og kører uden lys om aftenen, og det har jeg selv ofte konstateret, når jeg er i byen.

Tilbage til Tobias' udlægning af Lycrabeklædt midaldrende/ældre mænd. Vi gøres til grin over at køre Lycrabeklædt. Nu har jeg selv været veteranfodboldspillere, og der spillede vi spilletrøje, shorts og fodboldstøvler, altså påklædt mest praktisk til den sport, man udøver.

Hvorfor være nedladende over for cykeltøj. Jeg er selv gået fra stålrammen til et såkaldt carbonmonster. Hvorfor være nedlandende om det. Skal jeg gå tilbage til havelågen, for at please Tobias? Og vi flyver ikke forbi med 50 km i timen. Ved manden ikke, hvad han taler om?

Hvis jeg kunne det, kørte jeg på eliteplan. Med min alder og hjerteproblem kan det måske blive til 35 km/t. Og nej. Da jeg kørte licensløb, havde jeg ikke ringeklokke på. Det har jeg nu, men jeg bruger den ikke. Jeg siger i stedet roligt, at jeg kommer bagfra, hilser og ønsker god tur. Og hvorfor ikke bruge ringeklokken? Jeg har erfaret, at folk bliver forskrækket og usikre, og jeg vil hellere have en venlig hilsen og et smil fra dem, jeg måtte overhale. Det gælder også glade gående, løbende, folk på rulleski og rulleskøjter. Vi kan alle være der med venlig respekt. Men igen ender Tobas' uforståelige nedladende svada på stort set alle, der ikke hedder Tobias Heede Niebuhrs.

Og hvad kender jeg så til det hele. Jeg har cyklet licens-løb i 30 år som veteran. Jeg har haft masser af alvorlige og mindre alvorlige styrt i cykelløb. Jeg er to gange blevet torpederet i trafikken af billister, og sluppet med alvorlige følger, men med livet i behold. Jeg har cyklet over 300.00 km i ind- og udland. Jeg har cyklet rundt om Brabrand Sø 1-2 gange om ugen de sidste 10 år. Lige nu, når tingene bliver normale igen, er det sammen med ligestillede hjertepatienter, hjertevenner. Jeg tror ikke, vi spreder død og ulykker for andre, som Tobias antyder. For os er det livsbekræftende, at kunne, og at se andre glædes ved at cykle. Og med 73 år på bagen, har jeg lidt livserfaring/cykelerfaring.

 Men hvorfor så lige der. Jo, nu har jeg et velgørende løb, Giv 24 Timer til Syge Børn, der har 10. års jubilæum i år, hvor jeg har måttet aflyse på grund af cornonakrisen. Her har jeg doneret knap 500.000 kr. nu til Akut Børnemodtagelse.

Og rundt om Brabrandsøen er der så flot. Jeg nyder at møde børnefamilier på cykel, hvor både far og mor og børn har cykelhjelm. Når jeg møder dem, sætter jeg farten meget ned, for jeg skal se de glad ansigter. Ingen aggressiv ringklokker, men en besked, jeg kører forbi, og jeg skal nok passe på, og rigtig god tur. Jeg får smil og glade hilsener retur.

Jeg oplever kun, at vi alle hilser glade på hinanden.

Jeg føler, at jeg giver lidt glæde videre, og får rigtig megen retur.

Og jo, jeg bliver også sur, når en midaldrende dame i cardigan og nederdel suser forbi mig op ad Mundelstrupbakken på el-cykel. Men ellers cyklede hun ikke. Det gør mine hjertevenner heller ikke.

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Please reload

Arkiv