top of page

Fåreæg

Man ser mange ting, når man cykler. Flere steder er der landevejssalg af kartofler, honning og æg, men det her er nyt for mig.

Fåreæg. Hvad er det. Jeg har vist pjækket fra et par timer i biologi på seminariet, for jeg har aldrig hørt om fåreæg før. I min lærebog stod der, at får får levende unger. Men nu lægger får æg. Gad vide hvor lang rugetiden er? Og sådan kan der komme mange sjove nye tiltag på humorsiden. Hvor er dine får? De ligger på æg!

Mon også der følge opskrifter med?

Godt nok siger vi også påskeæg, selv om vi ved, at påsken ikke lægger æg.

Måske kan nogen opdatere min viden om fåreæg?

Ja, naturen er forunderlig. I går morges glemte jeg at fylde foder i fuglehuset. Der er normalt 15-20 fugle. Det blev de åbenbart så fornærmede over, at de ikke har været her siden.

Men nu kl. 15. er de vendt tilbage, men kun kortvarigt. Måske har der været en spurvehøg på spil.

Og så er der kommet lys i de japanske lygter.

Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page