top of page

Deutsche Königetape

12. august 2021


Så skulle det lige være kongeetapen i Tyskland. Jeg havde planlagt ca. 10 km, og gjort notater med de byer, jeg regnede med at besøge. En rundtur op til grænsen, og langs grænsen ved Süderlögum.

Det blev så lidt modsat. Jeg stødte på en meget befærdet vej uden cykelsti, så jeg tog den modsat. Her mødte jeg så Karen, og kunne konstatere, at jeg stort set var kørt tilbage. Så gik turen mod Leck og nordpå op mod grænsen. Jeg tror, jeg kom til Seebüll, men så gik de mod øst lige ud ad landevejen. Jeg var lidt utryg, for der stod Tønder og Rømø, og pludselig 1 km til Danmark. Jeg måtte dreje af til højre første gang. Senere ramte jeg den lange lige vej til Flensburg. Jeg drejede til højre mod Ladelund, men skulle have ventet til Medelby. Jeg ende i Leck igen, og nu var inde på udgangsruten. Så gik der ud d den kendte vej, cykelsti 199. Der er rigtig mange cykelstier i Tyskland, de fleste dobbeltrettede, så man får dobbelt så lang cykelsti til samme pris. Nogle er gamle, fra den tid man, de kloge, ikke vidste at vejtræernes rødder gnavede sig op under cykelstierne og forårsager grimme bump. I byerne kører man nærmes på fortovet i begge retninger. Her er der er fantastisk hensyntagen fra billisterne. Det gælder også ude på landevejene uden cykelstier. Nu var jeg på rette kurs, ifølge mine notater. Lige ud til Schafflund, og så var jeg næsten hjemme. Dog var vejen lukket i Schafflund på grund af vejarbejde, men jeg sneg mig igennem via en vej med løst sand. Her måtte jeg lige ned at ligge, men der ar ingen, der så det. Heldigvis ramte jeg den rigtige vej mod Landwitt og Grossenwihe. Her overgav jeg mig, og spurgte om vej. Jeg troede, at jeg næste var hjemme, så jeg bestilte kaffe og en Gross Dunkel Bier von Fas hjemme på Gasthof Langesdorf i Tarp. Det tog dog det meste af en time, inden jeg var hjemme, selv om jeg kørte 25 km/t. Dagen etape blev på 130 km og med 21 km/t, iberegnet mine pauser med skiltegranskning og notatstudie. Jeg havde forregnet mig lidt. En halv flaske vand og ingen ingen proviant var ikke særlig professionelt. Men så var den 3-retters menu særlig særlig velkommen.


Comments


Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page