Kræftens Bekæmpelse
26. oktober 2024.
Nu har Kræftens Bekæmpelse igen søsat en spørgeleg.
Leder-Debat
2 min.
26. oktober 2024
|Side 13
Det er usmageligt og dybt nedværdigende
Allan Søndergaard, Sejs
DEBAT: Igen fører Kræftens Bekæmpelse sig frem med en usmagelig kampagne.
Kræftens Bekæmpelse indbyder i BT til at deltage i en test, hvor der skal svares på syv spørgsmål om kræft, og så er der en præmie. Af ren og skær nysgerrighed tog jeg testen.
Kender du de syv tegn på kræft, lyder testen, der er formuleret med ja- eller nej-svar. Hver gang står ja-svaret først, og ingen kan være i tvivl om, at der skal svares ja til alle syv spørgsmål. Svarer man rigtigt på de syv spørgsmål, hvilket ikke kan undgås, er der 10 sæt Kay Bojesen-turtelduer på højkant til de heldige vindere i konkurrencen.
Altså ren ”spørgeleg” og ”spilleleg” med alvorlige symptomer på kræft! Især for os, der har haft kræft helt inde på sjælen! Dybt usmageligt.
Man skal dog oplyse navn og adresse m.m. for at deltage. Der er også en rubrik til cpr-nummer, men det er dog ikke påkrævet at udfylde den. Hvad skal Kræftens Bekæmpelse med disse oplysninger?
Efter testen bad jeg om at få slettet mine data og fik dette svar: "Tak for din tilbagemelding. Jeg har sendt din mail videre til den ansvarlige for BT-testen. I forholdt til at få slettet dine data har jeg indsat et link – se nedenfor. Få slettet data om dig (cancer.dk)".
Herefter kom denne besked: "Hej Allan. Din profil er afmeldt og du vil ikke modtage flere mails. Men en data-sletning tager desværre længere tid. God dag herfra".
Senere kom så denne besked:
"Kære Allan. Jeg har nu slettet dine persondata i de systemer, jeg er ansvarlig for. Ps. Denne mail slettes efter afsendelse".
Nu har jeg udeladt navnene på personerne, der har skrevet til mig, i respekt for deres anonymitet, da de jo kun handler efter Kræftens Bekæmpelses anvisning.
Altså må jeg konkludere, at Kræftens Bekæmpelses eneste formål med "Kender du de 7 tegn på kræft" er at få folk ind i deres kontaktsystem, så de kan bombardere dem med mails om donationer med mere. Der er intet som helst seriøst omkring kræft i deres "Kender du de 7 tegn på kræft". Usmageligt og dybt nedværdigende for kræftpatienter.
PS: så fik jeg denne besked fra Kræftens Bekæmpelse:
Kære Allan Søndergaard
Jeg har behandlet din forespørgsel om sletning.
Jeg har nu slettet dig fra de systemer jeg var ansvarlig for.
Dog kan der gå et døgn før det træder i kraft.
Vigtigt - Hvis du ikke ønsker at vi kontakter dig igen, har vi behov for at have dine oplysninger registreret. Lad mig endelig høre fra dig igen, hvis det er tilfældet.
????
Comments