Toppræstation
10. maj 2024
Udsigten fra mobilen i strakte hænder
Nej, det er ikke Silkeborg IFs pokalsejr. Men også det.
Det er en helt anden præstation, der kom på førstepladsen. Emil, som har en fiberskade, og kan ikke rigtig ro, havde givet sig selv en rigtig skrap udfordring. Jeg cykler lige fra Sejs til Sommerhuset i Søndervig, 100 km.
Meget betegnende for Emil.
Han gør ikke det store væsen af sig.
Kun dette minifoto kunne det blive til.
Og det gjorde han. Det er ikke bare noget man lige gør, men den seje gut gjorde det. Der skal både gode ben til, og ikke mindst stædighed og vilje. Det hele havde han. Toppræstation.
Samtidig fejrede vi også Silkeborg Ifs pokalsejr. Der var fest og stemning på torvet. Dog kneb det med at se og høre, hvad der foregik. Eller rettere sagt. Vi kunne intet se eller høre, hvad der blev sagt. Men sådan var det for de 90% af de mange fremmødte, desværre. En storskærm ville have været på sin plads. Men det var dejligt at være en del af fejringer. Og Connie havde medbragt hvidvin, så vi kunne skåle med statuen af Drewsen, grundlæggeren af Papirfabrikken.
Drewsen i baggrunden havde fint overblik, og kunne sikkert se spillerne på scenen.
Kommentarer