FERIER

 

     MALLORCA

     2019

Vores årlige ophold på Mallorca på Hotel Horizonte startede den 23. september og slutter den 21. oktober

23-09-2019

Så letter vi halen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De sidste forberedelser til den 25. Mallorca-tur er gjort. Madonna, plæneklipper-robotten, skulle lofe drille med en løs ledning. Men nu kører hun sine egne veje, derfor er det en hun. Hun bestemmer selv.

Derefter stak vi ikke halen mellem benene, men lettede den fra Billund. Vi landede med et brag i Palma. Næsten som om, vi skulle om på den anden side af jorden. Derefter en opbremsning, så vi var ved at skifte sæder med dem foran.

Derefter indtjekning, det var ikke de kendte i receptionen kl. 23.45. Og så blev det en kold øl nede ved Porto Pi. Jeg fik natte-rodet med min PC og mobil, og kom til at vække Jakob, så nu venter han nok en kvaje-øl, når de alle dukker op i efterårsferien.

24-09-2019

Sol i Palma

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi vågnede så op til en dag med solog varm. Temperaturen sagde 26 ℃, så her i byen er vi nok et godt stykke over de 30 ℃. Vend morgenmaden var jeg ved at få et hjertetilfælde. Pludselig mødte jeg Preben, som jeg har cyklet sammen med i mange år, også her på Mallorca. Han og Annegrethe har været her en uge, og skal hjem i morgen. Ellers har vi fået kindkys, så vi driver af mundvand på begge kinder. Vores dejlige venner, personalet, er simpelthen så glade for at at se os. Tro det, eller ej, men sådan er det her på Horizonte.

Efter morgenmaden gik turen til  i Carrefour  Porto Pi. Det er altid et slæb, at komme hjem. 5 liter vandt, 6 1,5 l. Cola, en rødvin, en hvidvin, en gin, en grapetonic, en pose mandler og en pose chips. Inden vi startede opstigningen til Horizonte, var der ølpause.

Resten af dagen gik med afslapning ved poolen og forsøgt på at at få PC og mobil til at fungere. Det er ikke helt lykkedes endnu, men nu truer aftensmaden.

25-09-2019

Mallorca er fantastisk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Morgenmad kl. 08.00, udendørs naturligvis, sammen med Preben og Annegrethe

 

Det er utroligt, at et ferieø som Mallorca kan være sås ren og velholdt, med alle de turister, der kommer på øen. I Palma ligger de ingen affald. Gaderne er fejede og rene. Det kunne vores smilets by lære meget af. Der er dog også negative ting. De første år var bjergene uoverstigelige på cykel. Efterhånden blev det meget fladere. Nu her 25 år efter de  første cykeltur på Mallorca, er det pludselig blevet stejlere. Men vejen er helt i top. Trafikken mellem cyklister og bilister glider bare helt gnidningsløst. Der er altid en venlig dialog, når man gør tegn til hinanden om overhaling, ikke overhaling. Hvem holder tilbage i rundkørsler og ved kryds. Det gør bilisterne helt automatisk. Nogle gange vinker jeg dem frem ved overhaling, stopper og holder tilbage i rundkørsler og kan kommunikere med bilisterne, og så er der altid et venligt dyt eller vink. Og her er bilisterne oversvømmet af cyklister, også en del, de tror, at vejene tilhører dem.

De få gange, det går i kage, er det typisk en udlejningsbil, der kræver sin forkørselsret, nogle gange som i Danmark, overkørselsret!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 I baggrunden kan man i klart vejr se det blå middelhav på toppen af militær-bakken, men varmedisen slørede det i dag, og måske kommer jeg ikke derop igen i år!

 

Dagens tur blev så uden mine hjertevenner, men de var i tankerne, da jeg startede i 28 ℃. De første 2 km går det med opstigning på max. 4,5%. Derefter rammer jeg militær-bakken, som vi kalder den. Det er 7 km op med max. stigning på 10,6 %. Da fandt jeg ud ag, at jeg ikke har "bjergben" mere. Derefter lidt nedkørsel, lidt opkørsel og  ned mod Palma.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Denne bakketop rundes nærmest på nedkørslen fra Militær-bakken.

Militær-bakken er på 375 m, så egentlig er det kun småbakker.

 

Jeg rundede Horizonte med 24 km, så jeg fortsatte ad den flade cykelsti ud mod Can Pastilla og retur, så der kom 53 km på kontoen. Så fik jeg også set både badenymfer og badestrand, selv om der var tyndt befolket på dagen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Badenymfer ville åbenbart ikke fotograferes. Her kommer jeg forbi igen, så måske lykkes det med billeder af dem

 

Da jeg var 10 minutter fra den sidste opkørsel til Horizonte, ringede jeg til Karen, og aftalte, at vi kunne mødes til en fadøl d indgangen til Horizonte, hvor der er en lille bar. Det var en god "gulerod".

NU er det onsdag, og vores fælles cykeldag med hjertevennerne.  Og dem savnede jeg. Hvad kunne det ikke være blevet til, hvis vi kunne holde pitstop til en fadøl her på Mallorca?

 Dagens rute. Jeg undrer mig lidt over navnet Sa Indioterria. Hvis det ar i Aarhus, havde man nok lavet en stavefejl og glemt N

 

 

26-09-2019

Livet er skønt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tre skønne drenge. Ham i  midten har fødselsdag. Og Lise  fejrer ham kærligt

 

Her til morgen klokken 08.00 nød vi igen morgenmaden udendørs. Vi var dog tæt på at gå indendørs, for ikke at få solstik. Men vi kæmpede os igennem, og måtte sande den dumme reklame. Livet er skønt.  Vi mødte så den underskønne Mirabel, Andreus kone. Igen en helt utroligt kærlig velkomst. For et par år siden fik jeg nye styrbånd ude hos Ciclos Gomila i Binissalem. og nu trænger de til udskiftning. Det blev et gensyn med en flot cykelforretning, 

Men turen var anderledes. Her hvor vi plejede at køre med 28 km/t, kunne jeg ikke holde 18 km/t.k/t. Ventetiden blev tilbragt i den nærliggende bar, som bare er opgraderet, og med de samme ejere. Herligt.

 Efter udskiftning af styrbånd, og det er prof udført, gik turen så hjem igen.

I alt 67 km.

Til sidst møder jeg det her. Jeg ved ikke, om  det opruster moralen, eller nedruster. 

Jeg kørte forbi, og håbede det bedste.

 

Det krævede en kold Cola, øl, gin, hvidvin, kaffe og rødvin inden man var til levesiden.

Nu truer aftenbuffeten.

27-09-2019

 Liden tue vælter stort læs

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lille rille vælter stort læs

 

Der er blevet sagt mange vise ord, bl. a. Liden tue vælter stort læs. I dag blev dette udsagn virkelighed for mig. Jeg var det store læs, og tuen en lille rille mellem cykelsti og gangareal.

Jeg ville egentlige vise venlighed på den smalle cykelsti langs med kysten lige før indflyvning til start og landing, i Palma lufthavn.

Jeg trak ud over fliserne med tværriller, og da jeg trak ind igen, kørte jeg langs fliserne, og havde ikke opdaget, at der var 2n kant på 2 cm. Da jeg regnede med at dreje ind på cykelstien, fik forhjulet fat i rillen, og ville køre lige ud. Det resulterede i, at hele læsset væltede. Her har jeg eller cykel de første hundrede gange. Jeg påkaldte ikke megen opmærksomhed, selv om jeg, heldigvis i lav fart, trille hen ad cykelstien, med den sædvanlige skramlen, når man styrter. En ung fyr standsede straks op og spurgte, om jeg var ok. Det kunne jeg bekræfte, selv om venstre knæ og skulder havde fået en ordentlig tur i asfalten. Min netop udskiftede pacemaker og ledning virkede tilsyneladende, så jeg kørte videre.  Og mit nye styrbånd, og cyklen havde ikke taget skade. Det blev 39 km frem og tilbage langs strandpromenaden.

Om formiddagen havde vi sagt farvel til en lærer fra England, der havde en flok herlige børn med. Vi har set ham tidligere, og måtte rose hans flok faf dejlige børn. Han undskyldte meget, at de kunne være støjende, men det mærkede vi godt nok ikke. De var glade og velopdragne. Den ros gav han videre til børnene, så de kontaktede os også, og sagde tak for roserne. 

Selv om læsset væltede, var der igen gode oplevelser. Sidste år styrtede jeg på badeværelset og slog højre knæ.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi bor på 506 i højhuset til højre

 

28-09-2019

    Sultestrejke

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter sammenstødet med jorden i går, har jeg egentlig besluttet at gå i sultestrejke. Men det ødelagde  de lækre anretninger Horizonte stiller til skue og fri tagselvbord. Jeg har altid troet, at man skulle smage på det hele, men nu vælger jeg lidt ud, og håber, at næste møde med jorden ikke bliver så voldsomt. Selv om der er smerter i knæ, skulder og lidt asfalteksem på albue og ryg, gentog jeg gårsdagens tur, uden styrt.

Og der er også is.

 

Bon apetito

29-09-2019

    Nyt asfalt studie

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bemærk hvor turen slutter

 

Jeg sander de gode råd fra min fodboldtid. Når man havde fået en voldsom tackling eller et spark og lå og vred sig var rådet fra træneren altid. Op igen. Det skal løbes væk. Sådan er det også gået med mit knæ, men der er dog lidt problemerne med at klikke ud af pedalerne. Jeg tog den lange flade tur over Llucmajor. Nu er det så som så med flad rute. Der er visse steder op til 5% stigning, og ved Randa er den lang, selv om jeg kørte uden om selv bjerget. Men det var en herlig tur med godt tempo. Vinden og solen i ryggen.

Igen møder jeg en kilometerlang indhegning bygget op af kampesten, cement og trådhegn. Jeg ved ikke helt, hvad det skal bruges til, men mange steder indhegner man sine marker på denne måde. Jeg ser ingen dyr, så måske er det kun for at håndhæve ejendomsretten.

Men måske er der noget galt ved lufthavnen. Da jeg skulle ind på den dobbelte cykelsti og brede gangsti langs vandet, var der først en ældre her, der stod lige i svinget og cyklede ud foran mig, derefter kom en mindre dreng susende, og han fortsatte med at køre frem og tilbage på tværs af cykelstien foran sin far, der kør me lillesøster i cykelstolen. Pludselig kørte drengen. Da han kørte på  den modgående del af cykelstien, kom der en modkørende, men han nåede lige at svinge ind foran sin far, der måtte bremsede voldsomt op. Jeg lå lige bag, og måtte også blokkere begge hjul, men med mit lidt medtagne knæ, fik jeg ikke foden ud af pedalen, så jeg lagde mig pænt på højre side. Det er altså pinligt som en ældre mand at ligge der igen. Jeg fik samlet mine ting og kom igang igen. Da jeg igen skulle passere knægten, lå han igen og krydset ud og ind. Faderen kørte lige bag ham, men han reagerede ikke på drengens kørsel. Det gjorde jeg. Far og søn fik en verbal belæring om cykelregler på dansk, som de vist ikke forstod. Og nej. De havde naturligvis ikke cykelhjelm på. Efter en meget vellykket dag hertil, stod og min cykelcomputer af. Eller skete der ikke de store skader, kun lidt asfalteksem. Troede jeg. Da jeg kom hjem, opdagede jeg, at baggaflen havde fået en "skramme" måske en brudskade. Så i morgen skal jeg til min cykelhandler i Binissalem og have skade vurderet.  Er den fatal, kan det betyde en ny ramme, men måske kan jeg cykle på den, indtil jeg kommer hjem og kan konsultere min glasfiber-operatør i Odder.

 

 

 Så er der 10 m hjem

30-09-2019

     Skadestuen

 

 

Jeg troede lige, det var en genvej på hjemturen, men 4 km længere

 

Så kom min kære ven Orbea-cykel, på skadestuen i Binissalem. Det er meget passende, for det er jo en spansk cykel. Diagnosen var ikke helt god. Højre baggaffel har et brud, men det går ikke helt igennem, så der kan cyklet, hvis man holder øje med, om bruddet vokser. Det kan desværre ikke klares med gaffatape. Cykelhandler Gomila i Binissalem kunne godt "operere" men det ville tage flere dage, da der jo skal lægges bitte små lag på i mange omgange. Nu må jeg vente til jeg kommer hjem, og have fat i Harry Rask MC i Odder, der før har "opereret" min cykel.

Skadestue-besøget blev på 67 km, uden asfalt-studie. 

Karen nød strandpromenaden

01-10-2019

Regn i Palma

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det her er da ikke sjovt

Jeg ved godt, at det kan regne her i Palma. Vi har før oplevet regnskyl, der ligner vandfald, men det blev kun til nogle få store dråber i få minutter. Jeg havde ellers i går sat cyklen på standby, så den kunne komme sig efter skadestuebesøget. I dag var der gråvejr, og der kom regndråber, så det var en kærkommen skylle til min dovenskab. Fra morgenstunden var der kun 23 ℃, så man kunne jo få kuldechok, hvis man vovede sig ud. Det blev så en dag på kontoret, og en sådan da går hurtigt, når nettet er langsomt, og jeg ikke er en udpræget IT-nørd. Dette kan heldigvis ikke kommenteres på min hjemmeside. Ellers følger jeg med i verdenssituationen. Det er flot klaret, at vores svenske veninde kan tude på kommando, når hun har sit manuskript, men ikke kan svare på spørgsmål, der ligger ud over hendes manuskript. Mon ikke vi har en verdensstjerne her inden for skuespillerverdenen, hvis hun fortsat har dygtige manuskriptforfattere? Det er utroligt, at så mange "kloge" mennesker kan falde for den skrigedukke.

Så en dag eller to på kontoret. Måske kommer der et par læserbreve!

Jeg har fået aftalt operation af min cykel i Odder.  Jeg er ved at kunne afslutte Giv 24 Timer 2019, jeg venter på at kunne anmelde mine cykeluheld til forsikringen, men det har indført nyt IT-system og deraf følgende ventetid i dagevis. Jeg har også rykket for endelig tilsagn om støtte fra hovedsponsor samme sted,  så tiden går med ingenting og alting.

02-10-2019

   Kongeetapen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagens tur

 

Det skulle jo ske. Jeg har længe drømt om at runde de 100 km igen, og det skete så i dag, på en flad rute. Som sagt er det flade spansk tale. Flere steder var der stigninger fra 8,6%, så helt flad  var ruten ikke. Men til dels flad, på godt vendelbomål. Men det var herligt at udfordre sig selv lidt som The Lonely Rider. Det er mig, som min gode ven Kurt Hansen, der lavede min første hjemmeside, døbte mig. 102 km alene og op og ned og med 20,1 km/t, og snart 73 år med biventrikulær pacemaker. Det er turboudgaven, er vist ikke helt galt.

Jeg savner dog min hjertevenner i Aarhus, så jeg kan mobbe dem lidt.

Og baggaflen holdt, og skaden er ikke synligt forværret. 

Om 2 timer truer aftensmaden igen, og det er igen over 10% stigning. Min bebudede sultestrejke varede kun natten over så jeg ser frem til et nyt madbjerg at bestige.

 

03-10-2019

     Leder

 

 

 

 

 

 

 

 

Her troede jeg, at det var Sokrates eller Platon kigge beundrende på,

men det er vist Adonis,

men mindre det er en helt anden

 

På en dag, hvor det blev til nydelse af livets gang og inge cykeltur, kan jeg lige tilføje nogle positive tanker.

Jeg tror nok, at avisens ledere, og lederskribenterne ofte får nogen på nakken, fordi de tør sige noget, der går strømmen imod.

De bliver måske betragtet som lede ledere. Men er det ikke det lederne er der for?

At stille de ikke stillede spørgsmål? Her synes jeg, at Århus Stiftstidende har nogle rigtig gode lederskribenter.

Det kan godt være, at en afstemning vil gå mig imod, men jeg vil alligevel rose min avis for, som en ældre klog herre engang sagde.

Rettidig omhu. Jeg er lidt, nu er jeg vendelbo, betaget af chefredaktør Jan Schouby,

der rigtig tit rammer sømmet på hovedet. Hans seneste to ledere er bare ramt lige i øjet.

Greta Thunbergs retorik er mere skadelig end gavnlig

Helt sort at angribe Trudeau.

 

 

04-10-2019

     Optur blev nedtur

En skulle gamle ruter afprøves. Denne gang skulle Col de Sollèr bestiges. Efter 102 km i går, skulle det være afslapningstur. Det gik stille og roligt mod Bunyola, men allerede her bed de 6% i benene. Så gik det nedad, og det frygter jeg, for så kommer det til at gå opad. Og ganske rigtigt. Ude på den lige, nyasfalterede, flade landevej, gik det op til 6% opad, inden jeg ramte den egentlige opkørsel. Den byder på 5,1 % i gennemsnit, er paradoksalt nok på 5,1 km. Mens jeg sad og "nød" det, kom jeg i tanke om, at jeg havde kørt op her på stor klinge. I dag manglede jeg stor klinge på bagkransen. Men jeg kom op, og nødden flotte udsigt. Jeg kunne fortsætte og køre ned til Sollèr, men det ville betyde, at jeg skulle op igen. Det har vi tit gjort tidligere, men tidligere er ikke nu, så jeg kørte ned samme vej, jeg kom op. Dog sprang jeg Bunyola over g drejede over mod Esporlas. Min tanke var at kørt op ad militærbakken hjem. Da jeg fik krampe op ad opkørslen inden Establiments, faldt den tanke uden for mulighedernes grænser. Derimod gik det mod Palma og hjem.

Igen fik jeg et par oplevelser. En dame gik og læste en mobil-besked, og drejede pludselig til højre ind foran mig. Jeg nåede lige at undvige. Ud for stadion, kørte en bil lige ud over cykelstien foran mig, men jeg nåede lige at stoppe. Det var sikkert en udenlandsk fodboldspiller. Senere drønede en voksen man pludselig rundt om et hjørne  på el-løbehjul ovre i min cykleretning. Igen nåede jeg at undvige. Ellers var der ingen dramatik. Som vanlig stopper bilisterne ved svig og rundkørsler, inden man selv ved, at man skal dreje. 

Endnu en god dag slutter med gode oplevelser.

 Her ser det fladt ud, men prøv lige selv

05-10-2019

     Pensionistliv

Der bliver skrevet meget om de ældres, pensionisternes vilkår i vores velfærdssamfund. Som oftest er det negative meldinger over for regering, byråd og andre ældreinstitutioner. Jeg føler med dem, der en hensat på en hylde til et bad en gang om ugen, eller er det hver 14. dag. Det er umenneskeligt og uværdigt.

Og selv om jeg tager en del af ammunitionen ud af de negativt-ladede bomber, ofte fuld berettiget, så affyrer jeg dog en lille positiv kineser. Undskyld, dette udtryk er nok krænkende på en eller anden måde.

Jeg er selv pensioneret folkeskolelærer og min kone pensioneret sygeplejerske. Hun har aldrig været på fuld tid, for vi prioriterede at passe vore tre drenge mest muligt selv.

Vi har siden 1972 boet i eget hus, og gør det stadig.

Jeg ved godt, at mange ikke har den pension, vi har, men der er også mange der har. Nu er vi heldige at være nogenlunde raske, så vi kan klare os selv op over de 72 år. Uden skelen til tegnebogen . Og uden hensyn til regering, politik, partier og andre magtinstanser, så må jeg sige, at vi har det godt, rigtig godt. Vi kan tillade os et liv, vi aldrig havde drømt om, og aldrig havde, mens vi arbejdede. Vi rejser 2-3 måneder om året, en del sammen med vores familie på 13 personer, men kan stadig spare op af vores pension. Jeg vil ikke jamre over egen situation, men kun være ked af, at mange af mine jævnaldrende ikke har samme vilkår.

Vi har altså også skabt noget godt i vores velfærdssamfund.

Fangeliv

Ekstrabladet

Fængslet Levakovic på flugt: Stak af fra mors dødsleje

Den 45-årige vaneforbryder Django Levakovic var på Bispebjerg Hospital, da han stak af

 

Hvorfor er han på ledsaget udgang uden håndjern og fodlænker?

Og kæder som i filmen Rødder.

Har han en status som kulturberigende person for vores danske samfund?

Vi andre er totalt til grin! 

05-10-2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

06-10-2019

Man bliver aldrig klogere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Overskyet og gråt ændres hurtigt til gult og flot

Igen en dag, hvor jeg måtte erfare, at jeg ikke bliver klogere med alderen, så nu giver jeg snart op. 

Først fik vi dog forvandlet en kedelig grå morgenstund solstråler af guld. Og sådan dominerede sole resten af dagen, og det nyder vi.

Karen traver sine daglige ture og finder gode motiver til albummet og sikrer, at vi ikke går tør for væske.

Egentlig er Palma kendt sine mange møller, som nu er stærkt reducere

 

 

 

 

 

.

 

 

 

Godt nok er der ikke megen vind i sejlene, men det er møller

 

Jeg skulle igen udfordre mig lidt, men som jeg husker det, er ruten over Bonyola og Orient ikke den store udfordring. Måske er det hukommelsen, der ikke er så god mere.

Bare opkørslen til Bunyola er slem, nærmer sig vist 6%. Det vidste jeg dog fra i forgårs. Men så starterdet bare. Det går lige op i flere afsnit inden jeg komme ud af byen. Hvis man står op, tror jeg, man falder bagover. Det gjorde jeg ikke. Jeg har haft nok styrt. Allerede her i udkanten af byen møder man et "moralopbyggende" skilt.  5,9 % stigning i gennemsnit de næste 5,1 km. Jeg tog ikke et billede af skiltet, for det var overbroderet af klistermærker fra folk, der har kørt turen!Her har jeo kørt før, så det er bare en formsag at komme til tops. Ja, men formen manglede bare. Jeg har et møllehjul so bagkrans, men jeg kunne ikke skifte til den største mølle, så det blev en opkørsel med rent raseri som motivation. Og så havde jeg lige regnet forkert. Da jeg skulle være oppe efter mine beregninger, manglede je 400 . Og det er langt, når tungen hænger ned på forhjulet. Jeg kom dog op, og jeg fortæller ikke, at jeg måtte tage en pause for at afsyre benene. Det skal man gøre det for at undgå klimaforandringer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis jeg ser brugt ud, er det kameraets skyld

 

Efter denne top, gik det nedad, og det huer mig aldrig, for så skal man snart opad. Det skulle man også op til restauranten i Orien, men her fortsatte det med stigning på over 6 %. 

Men så gik det nedad resten af vejen indtil den lille opkørsel ved stadion i Palma, og bakken på 10% lige før militærvejen.

Jeg har besluttet. Det gør jeg aldrig mere.  Ikke før næste gang.

Det er vist en gammel beslutning.

I øvrigt spille Mallorca i la Liga mod Espanyol og vandt 2-0. Det havde nok være mere afslappende at se den kamp.

Espanyol boede i hotellet over for CATALONIA.

07-10-2019

     Total dovenskab

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen startede for en gangs skyld med kedeligt vejr, gråt og overskyet, men det holdt ikke længe, så tog solen over.  For mig blev det en hjemmedag med computeren, som ikke vil som jeg vil, så vi skælder ud på hinanden på skraldespansk. I øvrigt tømmes vores skraldespand i morgen, altså den i Sabro. Jeg har vist fået opdateret min hjemmeside, Karen gik sine sædvanlige  6 - 8 km, mens jeg dovnede.

Jeg har tanker om en cykeltur i morgen, men jeg lover ikke noget.

Måske militær-bakken m.m.

08-10-2019

     Bjergtur

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter en dovne dag, skulle det så væe en bjergdag. Jeg havde nok ikke helt tænkt mig om, for min rute husker jeg ikke så voldsom. Og jeg måtte konstatere, at jeg ikke kunne bruge de to laveste gear, da bagskifteren ikke kunne være der, hvis jeg skulle op på de sidste to tallerkener. Det må være noget, der er sket for at drille mig, for det har jeg da kunne før. Alligevel fik jeg mine 55 km og 1.025 højdemeter, men det holdt hårdt. Turen op ad militær-bakker er hård, og inde i Calvia bliver man lidt rundt i byen, bare for at finde stigninger. Opkørslen til Es Capedela slutter ret voldsomt. Herfra går det bare opad de næste  8 km til Galilæa, ikke den bibelske by. Når man cykler derop, kommer man mere i tanke om noget helt andet end Guds land, Den her by burde omdøbes til noget der starter med H......s by.

Jo, jeg ser vist lidt brugt ud

 

Herefter behagelig nedkørsel gennem Puigpunyent til opkørslen til militær-bakken fra bagsiden, men det er kun de sidste 2,5 km , der er hårde. Flere steder på mine nedkørsler mødte jeg flere andre cykelryttere, der røde i ansigterne kørte helt over i min side i svingene for at undgå det stejle  stykke inderst i svingene. Det er noget ubehageligt, når man kommer med 30-40 km/t, og ikke ved til hvilken side den modkørende drejer. Men jeg kom godt hjem med 3 opkørsler mere på CV-et.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Igen fandt Karen gode motiver på sin vandretur

09-10-2019

    Hjemmedag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er da helt utroligt, at man kan fåen dsag til at gå med ingenting. Jeg har ikke bevæget mig udenfor hotellet, men jeg har nyd det. Sol og varme, god mad, hvad mere kan man forlange?

Jeg føler ikke engang dårlig samvittighed. Jeg har gået lavet lidt kontorarbejde,  men det er ikke blevet til de store tanker. Nu er jeg nået i mål med alle mine sponsorer til Giv 24 Timer til Syge børn, så nu kan der opdateres og findes en dato for en reception på Akut Børnemodtagelse. Og så begynder forberedelserne til Giv 24 Timer til Syge Børn 2020, 10 års jubilæum.

Men ellers er der nok at se på her. Man bliver aldrig mæt af udsigten her.

10-10-2010

Forventningens glæder

Forventningens glæder

 

Vi tager ikke morgendukkert, men morgenbillede.

 

Morgener har sine glæder. Vi følger solens bane kl. 08.00. Lige her hviler den i den lille lavning oppe på Rnda. Jeg har været der på cykel, men det sker ikke igen!

Nu er det forventningens glæder til at se dem alle i morgen. Emma kommer dog først senere. 

Dagen startede dog overskyet, og det holdt sig meget af dagen, men når det er 27 ℃ går det alligevel.

Sådan har vi mange glæder. Formiddagen gik med lidt indkøb til i morgen, og så var det motionstid. Karen fandt en lille blomst i dagens anledning. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg tog strandpromenaden, 38 km.  På udturen mødte jeg mange, der bare vadede ind over cykelstien uden at se sig for, mens de har næsen i mobilen. Det gælder også mange cyklister, der vist cykler første gang her på Mallorca.

Der var dog en lille glæde. På en meget smal passage med både gående og cyklende, kom folk myldrende over hele stien. Et ungt par med deres to små piger standsede op lige foran mig, og lod de andre myldre forbi. Jeg blev også vinket forbi, og da jeg langsomt kørte uden om dem fik jeg takket og vinke til dem. De to piger kvitterede med et smil.

Senere efter vendepunktet i S'Arenal, blev jeg prajet af en ung cykelrytter, der stod inde på fortovet. Han havde haft en mindre styrt, men forbremsen havde sat sig fast, så hjulet ikke kunne køre rundt. Han spurgte om jeg havde værkstøj med. Nu er det ikke sådan, at jeg kører rundt med en hel værktøjskasse, men jeg har altid et lille fikst multiværtøj, i sin tid købet hos Per Sandahl. Da kablet blev løsnet og på ny skruet fast, kunne cyklen rulle igen. Han var ovenud glad, for han boede i Sóller by.

Og jeg havde igen spredt lidt glæde. På hjemturen mødte jeg igen de to glade piger og fik et stort smil og et vink.

Helt tosset er det altså ikke, at komme ud at cykle.

Herhjemme var der et foto af to andre glade tøser.

 Kære Celina og Thea. Det er da livsglæde.

 

     EGYPTEN

     2019

Igen fandt vi et godt tilbud. Det var 14 dage i Egypten, startede med en uges krydstogt på Nilen.

Derefter en uge i Hurghada.

20. januar 2019 

Ankomst

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så er det lige før landing i Hurghada

Tidlig søndag morgen efter en godt nytårskoncert i Sognegården, gik turen mod Billund.

Vi havde lidt besvær med selv at tjekke ind, men det var der mange andre, der havde. Men vi fik det lært. Flyveturen med Norwegian gik stille og roligt. Vi havde bestilt mad om bord. Det er jo ikke en luksusmiddag, men det er alligevel lidt eksotisk spise flymad. Lakseforret, kylling med ris, brie med kiks og boller, kaffe og kage. Der var stort set overskyet på hele turen, så der var ikke meget at se. Dog var det igen fascinerende at se ørkenen fra oven i Egypten, hvor det blev klart vejr. Sandet ligger mellem bjergene som floder. Ankomsten til Hurghada gik fint, og herfra skulle vi så videre til Luxor med fly senere. Det tager sin tid at komme igennem sikkerhedskontrollerne, men der var ikke trængsel. Der var lidt lang ventetid, og allerede her mødte vi egypternes opfattelse af ”ren” by. Men det er jo ferie. Det blev også en fin oplevelse i et lille propelfly, hvor der var masser af plads. Efter turen på knap 45 minutter over den sorte ørken, ankom vi så til Luxor ved Nilen. Som på hele rejsen var der masser af guider fra Atlantis, der guidede os igennem det hele.

Herefter gik det med bus til M/S Viking Premiere.

Kørsel her er ret udfordrende. Når der var 4 spor med rabat i midten, kørte bussen inde til venstre, så der blev overhalet højre om. Der kom også en del modkørende i vores side, flere af dem uden lys. Og der er en del gående i begge sider af vejen, også i midten. Ofte børn. Cykler kører på samme måde, men ellers kørte der på store knallerter eller små motorcykler. Nu kører der ikke så hurtigt, for der er jævnligt bump. Så farten må sættes helt ned. Flere steder kørte vi venstre om i rundkørsler.

Da vi nåede vejen ned mod vores skib, troede jeg, det var løgn. Det var en ujævn grus-markvej. Men efter gitterlågen med vagtposter, var der en stor P-plads og der stod en stad fra skibet og hentede vores kufferter, så vi kunne checke ind og gå til middag.

Skibet er gammel, men kahytterne er rene og pæne.

Efter en god rejsedag, var det sengetid.

 

 

 

 

 

 

Klar til propelfly til Luxor

 

21. januar 2019

Kongernes Dal

Hatshepsuts mindetempel

Morgenvækninger var kl. 06.00, så morgenmaden kunne nås inden starten til Kongernes dal.

På turen så vi mange sølle ”boliger” langs kanalerne. Kanalerne ligner kloakafløb. Skrald blev kastet ned af skråningerne, og alt muligt affald flyder langs vejen. Overalt er der meget beskidt og det flyder med affald. Befolkningen ser også ud til at leve meget fattigt. Langs Nilen er der sukkerrør, bananpalmer, mangotræer, durra, majs og flere andre afgrøder. Her beriges lavlandet lang Nilens bredder ikke længere af frugtbart mudder ved oversvømmelser, som berettet i Bibelen. Det har Aswandæmningen sat en stopper for.

Ved alle gadekryds sidder der bevæbnet soldater, og der er fortsat meget politi. Nu skal vi huske, at Egypten fortsat er i undtagelsestilstand, men vi føler os ikke utrygge. Tværtimod.

Efter nogen tid, kører vi op i de øde, golde bjerge og ender ved indgangen til Kongernes Dal.

I Kongernes Dal er det helt bestemte regler for turister. De sidste 500 m køres vi op i små vogne.

Hvis man vil fotografere i Kongernes Dal, skal man tilkøbe en billet. Vil man tage billeder i gravene, skal man tilkøbe yderligere en billet. Der kan købes postkort fra Kongernes Dal, og de kan kun købes her. På den måde hentes der en hel del penge hjem. Desuden er der i hver grav, en egypter, der straks hiver fat i en og begynder at fortælle om de imponerende flotte tegninger. Straks efter gnides venstre hånds tommel- og pegefinger, et tegn ønske om drikkepenge. Den fingergymnastik møder vi overalt fra både børn og voksne. Andre faldbyder deres souvenirs. Vi så tre Ramses-grave, og det er imponerende, så flot de er udsmykket. I alt er der fundet 62 grave, og udgraves fortsat nye.

Alt er stort og flot på Hatshepsuts mindetempel, Deir el Medina

Vi får historien om Kongernes Dal. Oprindeligt var det pyramiderne, kongerne blev begravet i. Men da de er meget synlige, blev de genstand for gravrøveri, så derfor blev kongegravene gemt i Kongernes Dal, som dengang var et ret ufremkommeligt sted. Stedet er i dag kraftigt bevogtet af både militær og politi. Dette for at sikre kulturminderne mod attantater, men også sikre os turister. Turisme er et stort erhverv i Egypten, og disse oldtidsminder er jo fra verdens vugge, og besøges af turister fra hele verden.

Efter Kongernes Dal gik turen til Hatshepsuts mindetempel, Deir el Medina. På et tidspunkt var der problemer i kongernes arvefølge, da der ikke var en mandlig tronfølger. I stedet blev det efter mange forviklinger en kongedatter, der blev konge. Det var ikke noget, der skete mere end den ene gang, og hun lod sig også afbillede som mand. Hun fik opført sit mindetempel lige på den anden side af bjergkammen ved Kongernes Dal.

Senere forsvandt hun ud i glemslen, og hendes søn overtog tronen. Han fjernede alle minder om Hatshepsuts, da man jo ikke kunne have en kvindelig konge. Men også her i mindetemplet, er det flotte tegninger, selv om Hatshepsuts er fjernet.

Herefter så vi hvordan der fremstilles et væld af alabast og andre stenmaterialer.

Den slags slutter altid med et salgstilbud. Vi kørte gennem byen, hvor graverøvere tidligere har holdt til, men der er ikke meget tilbage, da det meste er eroderet væk. 

Her fremstilles og sælges ting og sager af alabast

Det sidste stop var i den by, hvor arbejderne, der udførte gravkamrene, boede. Her var der også tre gravkamre, smukt dekoreret, vi kunne se. Arbejderne boede her en måneds tid, og fik så fri og kunne rage hjem til familien. Deres arbejde var en dyb hemmelighed,men det holdt ikke, for arbejdet gik i arv til sønner. Vores guide afkræftede teorien om, at arbejderne, efter veludført job blev dræbt, for at bevare hemmeligheden om gravenes beliggenhed. Teorien afvises med den begrundelse, at der ikke var nogen uddannelse til jobbet, fortsætte det fædre kunne give videre til sønner.

                               Arbejdernes by                                                            Statuer af kongen både i syd og nord

Dagens udflugt sluttede med, at vi så et par kæmpe statuer, der symboliserede kongens herredømmer og både Nordriget og Sydriget.

Efter frokostpausen gik turen til Luxors centrum. Vi skulle gå spidsrod gennem gader med utallige sælgere, der meget nærgående faldbød deres varer.

Vores mål var Aladdins Hule. Ef forretning der i stueetagen indeholdt alt muligt skrammel, og på førstesalen et utal af flotte tæpper.

Det blev en tre kvarters salgstale, hvor man konstant var flad af grin. Det blev fremført i en blanding af dansk og engelsk, med masse af danske floskler og vendinger fra forskellige danske komikere. Hver præsentation af et tæppe blev af sluttet med. Og det kan skifte farve. Når han vendte tæppet modsat, skiftede de flotte farver. Vi fik præsenteret et halvt hundrede tæpper, tørklæder og meget andet. Så var lattermusklerne også gået i krampe. Det var i sin tid, Tjæreborgpræsten, der fandt forretningen.

                           Stuen i Aladdins Hule                                                                 Første sal i Aladdins Hule

På tilbageturen kom vi lettere igennem Bazaren. Jeg gik sammen med 3 damer, og hver gang præsenterede jeg dem som mine koner, og at jeg derfor ikke havde råd til at købe noget. På den måde gik det lidt lettere og med et smil. Sælgerne kan godt være ret aggressive, ligesom de tiggende børn, der åbenbart ikke går i skole.

Efter aftensmaden var der afslapning og forsøg på at komme på nettet, men uden helt.

Vi sprang over mavedansen, da jeg skulle op kl. 04.50 og til ballonflyvning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indgang til Bazaren

22.  januar 2019

Ballontur

Så går det opad

 

Efter morgenmaden gik turen til Luxor, hvor vi blev sejlet over til vestbredden. Herfra kørte vi næsten til Kongernes Dal, hvor der var start med varmluftballon. Efter ballonen var ”pustet” op, kravlede vi op i kurven. Vi var 8 fra vores hotel og del asiater. Vi var en kurvfuld på omkring 20.  Her må man kun bruge mobilens kamera. Mens vi svævede, talte jeg 30 andre balloner, så det er noget af en turistattraktion. Det blev en oplevelse uden lige. Total stilhed, når ikke gasbrænderen var i gang. Nu så vi alle de historiske steder, som vi havde set i går, undtagen Kongernes Dal, men nu fra luften. Selve solopgangen fortog sig i morgentågen, men Nilen og de frugtbare marker dannede et fantastisk kludetæppe.

Nildalens rede brede bælte med frugtbar jord

 

På vestbredden slutte det frugtbare, grønne agerland, og gik over i gold ørkensand. Ved landingen blev vi modtaget af en stor skare meget aggressive tiggerbørn. Fædrene holdt sig lidt i baggrunden, men falbød også ting og sager.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der rodes på tagene 

 

Mange steder ser vi, at der på husene er støbt søjler, og det ser ud, som husene ikke er færdige. Det er de heller ikke, men det er af en helt bestemt grund. Når en familie får en søn, skal han bo hjemme, og for at forberede dette, starter man på at bygge ovenpå. Således kan man faktisk se, hvor mange generationer, der bor i et hus. Piger skal hjemmefra og finde en mand, der så fortsætter med at bo hos sine forældre.

En lille oase midt i ørkensandet

Agerland og ørken mødes

 

Straks efter hjemkomsten gik turen til Karnak i Luxor, hvor vi så det imponerede Karnaktempel. Derfra gik det videre til Luxortemplet, mindst lige så fantastisk et syn. Mellem de to templer, har der været en direkte vej, som er blevet dækket af Nilen med sand og dynd. Forløbet er der blotlagt en strækning med 800 løvefigurer.

Det må være løvernes allé

 

Mange steder har søjlerne været væltet og knust. Nu gør man et stort arbejde med at samle dem igen. Sammenstyrtningen har været forårsaget af Nilens vand i undergrunden, der har gjort jordbunden ustabil.

Således tanket op med gamle egyptisk kulturminder kunne vi afgå fra Luxor og sejle til Esna.

Om aftenen, da det var mørkt, sejlede vi gennem et sluseanlæg og blev hævet 5-10 m op.

Efterhånden er vi godt brugte. Vi har set og oplevet, som om vi har været afsted i 14 dage, men der er kun gået 2 dage.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De manglende hoveder er blevet stjålet og solgt gennem tiderne.

 Det er skulpturer, der er flere tusinde år gamle.  Statuerne har en anseelig størrelse.  Nogle steder er malingen den originale.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

23. januar 2019

M/S Viking Premiere

M/S Viking Premiere

 

Efter kl. 09.00 trænger solen varme rigtig igennem. Så har man det skønt på soldækket øverst på skibet.

 

Soldækket

 

Vi sejler med M/S Viking Premiere, som er et 20 år gammel skib og godt slidt, men det fungerer.Nilen er ikke særlig dyb så vores skib stikker kun 1,35 m. 

Personalet er overstrømmende venlige og hjælpsomme og altid glade. Vi har betalt drikkepenge til en fælles pulje til alle på skibet, så der er ikke den evindelige tiggen om drikkepenge.

Samtidig har vi nogle fantastisk hyggelige og glade rejsefæller. Der er indtil flere vendelboere, så det taler for sig selv.

Vi har besøgt kaptajnen, som styre sit skib på den primitive bro.

 

 

 

 

 

Kaptajn og styrmand

 

Bag på skibet hænger redningsbåden. Den er praktiskt indrettet. Der er et par store huller i bunden, så vandet kan løbe ud, hvis det skulle skvulpe ind.

Jo, der er huller i bunden af redningsbåden

 

Hver dag får vi tre måltider og eftermiddagskaffe/te. Det er meget lækker mad, og personalet her er suverænt. De har altid et venligt ord, og omelet-kokken kan godt give lille standup nummer.

Så er der hjælp til omeletterne

 

Kahytterne i vores billige nederste dæk lige over vandspejlet og to store koøjer er lidt trange, men der er bad, og ellers skal vi jo kun sove her.

Hver morgen et nyt dyr

 

Efter passage af slusen, vi lagde til for natten i Esra by.

Tidlig morgen sejlede vi videre sydpå, men det lod vi besætningen klare og sov lidt længe, helt til kl. 08.00. Det blev en rigtig dasedag. Når klokken har passeret 09.00 hersker solen, og den er varm og skarp.

Det er spændende at se, hvordan landskabet skifter. De opdyrkede arealer ved Nilens bredder snævrer meget ind som to smalle bræmmer, hvor der er en del bananpalmer. Siden slusen i Esra, er Nilen blevet meget ren og flodbredderne er flere steder belagt med stensætning.

Der hentes en del sand op af Nilen, for at undgå tilsanding. Således kan man faktisk sælge sand i en ørken. Vi lægger til kaj i Kom Omo, hvor vi besøger Kom Omos dobbelttempel. Her er krokodillen blevet en gud. Selv om vi har set mange templer, søjler og andet kulturarv, er det fortsat fascinerende at gå disse steder, hvor vores verden begyndte.

   

                                                                          På relieffet til venstre, har personen krokodillehoved.

                                                                          Her er krokodillen en gud.

                                                                           Brønden er gravet så dyb, at der kommer vand ind fra Nilen.

 

 

 Jeg har ikke læst på lektien hjemmefra, så der kan godt være nogle data, der skal justeres.

24, januar 2019

                     Aswan

Her sejles der lystigt på Nilen

 

Dagen startede med en sejltur på Nilen med en sejlbåd, felukkasejlads. Vi fik set Awan by fra vandsiden. Vi nåede også at støde ind i en klippeø. På vandet er der også tiggere. Små drenge padler parvis rundt på et surfbræt og tigger. For at få mønterne synger det et par sange. Også når vi sejler med skibet, kommer der robåde op langs siden, og de får et reb, så de kan følge med. Så har de alskens tøj, de vil sælge.

Om eftermiddagen startede turen ved den granitbruddet i Aswan. Her ligger den ufuldendte obelisk. En obelisk udhugges i en klippe af granit i et stykke på en meget teknisk dygtig måde.. Her gik det galt. Den knækkede hele tre gange og måtte opgives. Hele den lille sten er 40 meter lang og vejer 1.100 tons.

Den ufuldendte obelisk

 

Derefter kørte vi over den gamle Aswan-dæmning, og over den ny, hvor vi havde et ophold. Det er et imponerende bygningsværk, men der er ikke så meget at se. På den ene side er Nasser-søen opstået, hvilket har resulteret i oversvømmelse af mange gamle bygningsværker og hele landsbyer, nubiske. Som kompensation må nubierne slå sig ned, hvor de vil i Egypten.

Aswandæmningen leverer 80 % af Egyptens elforbrug.

Her står vi på den nye dæmning, men der er ikke meget at se

 

Herefter kørte vi retur over den gamle dæmning og sejlede til øen med Philaetemplet. Dette tempel har tidligere ligget på en ø i Nilen, men da dæmningen blev bygget, blev den oversvømmet. Med økonomisk støtte fra andre lande, blev der gennemført en redningsaktion. Ned i vandet blev der bygget en mur omkring templet og til vandoverfladen. Så blev vandet pumpet ud. Alle klippeblokke blev nummereret og der blev lavet udførlige tegningen. Derefter flyttede man hele templet, sten for sten til øen og genopførte det. Det var en imponerende proces, selv med moderne hjælpemidler.

 Philaetemplet stå flot på sin nye ø

                    Til slut besøgte vi Papyrus Institut også,

                   hvordan papyrus bliver fremstille.

                   Det er marven i stænglen, man bruger.

                                                      

                                                     

                                                              

                                                                                                   Papyrusfremstilling

25. januar 2019

En dag til søs

Hver dag sine oplevelser, og i dag ingen undtagelse. Vi var ombord på båden hele dagen og foretog os intet, ud over at passe måltiderne og nyde dagen på soldækket. Så kan man da godt fundere lidt over det hele.

Her kunne vi følge den flittige besætning. Og der blev pudset vinduer. To mand sænkede en planke, så vinduespudseren kunne pudse udvendig.

 

 

 

 

 

 

 

Så er  vinduespudsning

Vi forlader Aswan kl. 14.00, en by med 1 mill. indbyggere med opland 2 mill. Da templerne blev bygget var der 12 mill. indbyggere.

Vi er vist omkring fyrre personer. Og det ser faktisk ud til, at vi alle har humor som et grundlæggende element i vores samvær. På den måde har vi det også rigtig sjovt. Allerede nu er vi begyndt at spredes. Nogle er taget på tur til Kairo, og ikke alle skal til Hurghada, men vi får nogle rejsefæller med.

Dagligt undrer man sig over den overstrømmende venlighed og hjælpsomhed vi møder. Personalet på båden sprudler af glæde og humor. Det er utroligt, at de kan holde den ægte gejst over for os velbeslåede turister. Man kan kun håbe, at vi bidrager til, at de får et godt liv.

På gaden og ved turistattraktionerne møder vi rigeligt med tiggere, ofte nærgående børn. Overalt er der ihærdige sælgere, der næsten spærrer vejen for os, når vi går gennem deres områder. Men tiggeri og gadesalg er for nogle en levevej. Vi oplevede i går, at før indtjekning til sejlturen til øen med det genopbygge tempel, gik vi spidsrod gennem gadesælgernes boder.

På den anden side, var det nubierne, der havde gadesalg. Ikke en eneste gang blev vi antastet, men kunne selv melde os, hvis vi var interesseret i varer. Det var en voldsom kontrast.

Hjemmefra har vi også hørt en del om sikkerhed i Egypten. Nogle lader sig skræmme af seneste terrorattentat, men det kan jo også være farligt at rejse i Danmark.

Her er der meget bevæbnet militær og politi. Ved alle alle indgange til seværdigheder skal man igennem en sikkerhedskontrol som i lufthavne. I byerne er der jævnligt små militærstillinger og vagttårne. Vi har også haft bevæbnet politi ombord. Det er ikke for at genere os, men for at give os sikkerhed.

 

Vi slutter dagen med egyptisk aften, hvor tjenerstaben var i nationale dragter, og nogle gæster havde også egyptisk præget tøj på. Som altid en herlig buffet.

Vi lægger til kaj for natten i Efdu.

​26. januar 2019

Sidste tempel

 

Vi sejlede fra Efdu til Esna, hvor vi lagde kaj. Nu har vi set mange templer, men dette var meget speciel. Det har været næste dækket af aflejringer fra Nilen gennem tiderne. Nu er det udgravet, men man skulle 15 meter net for at komme til templet gulvhøjde. Og alt udgraves ved håndkraft.

Efter et kort, men spændende besøg, gik det videre mod Luxor gennem slusen. Her bliver vi sænket 6 meter ned.

Forskellen mellem vandspejlet i Nassersøen og Nilen er 26 meter.

Vi skal altid gennem basaren ind til turistattraktionerne

 

På en byggeplads ved molen så vi, hvordan egypterne knokler. Her skulle støbes en ny mole. Der var en blandemaskine, men alt andet var med håndkraft. I lasten på skibet, hvor blandemaskinen var monteret, hentede to arbejdere plastbaljer fyldt med grus og bar det op til ham, der ”fodrede” blandemaskinen. En anden bar cementsække, 50 kg, under armen, op til ham. En tredje bar sand, og en sidste vand. I alt det støv arbejdede de dagen lang, så kom ikke og sig, at egypterne er dovne, selv om der er mange, der går inaktive rundt.

Her i Esna ser vi en skøn blanding af alskens køretøjer, der slingrer rundt mellem hinanden.

Nu går resten af dagen med at komme til Luxor, og i morgen fortsætter vi med fly til en uge i Hurghada.

Vi ligger nu i Luxor, og i morgen venter 7 dages ferie i Hurghada.

28. januar 2020

MinaMark

 

"Hovedgaden" på MinaMark

 

Efter en voldsom turbulent flyvetur ankom vi noget forsinket til Hurghada. Her er hele standard den dog steget en del. Vi har ikke savnet noget på Viking Premiere, men her på hotel Minamark Beach Resort er der et væld af venlige, imødekommende og glade medarbejdere, der står på pinde for at betjene os med alt. Det er næsten for meget. Vi har fået et værelse, mindst dobbelt så stort som kahytten, på første sal med altan, meget lille, men den er der, ud mod hotelgaden. Der er flere svømmepøler og adgang direkte til havet. Maden er helt i topklasse, så vi trives, overtrives her på all inclusive. Gennemsnitsvægten på hotelgæsterne her er steget med 10-20 kg. Her er mange danskere og russere, men ikke dominerende.

 

Der er direkte adgang til at bade i Det Røde Hav. PS. Det er ikke os på billedet

 

Vi fik ikke set håndbold i aftes, men andre kunne fortælle om resultatet, så der var vild jubel blandt danskerne. Egypterne kigge lidt underlig på os. Vejret, er efter en dag med overskyet og lidt støvregn, igen strålende. Fra midte på formiddagen til sidst på eftermiddagen er varmt og solrigt, men solen er væk, er det koldt. Heller ikke her møder vi en af egyptens plager, myg. Det har vi det rimelig godt med.

Vi har fundet sammen med Elinor og Leif, et par gæve vendelboer med et dejligt humør og ægte vendsysselsk lune og humor.

Jeg skal lige have redigeret billederne, når jeg kommer hjem, for det går meget langsomt her.

 

Flot udsigt over Det Røde Hav

29. januar 2019

Venligt personale

Der luges hver dag

 

Det blev igen en god dag med sol og varme. Igen må man beundre Egypterne. Alle er smilende, venlige og hjælpsomme. I restauranten betjens vi af både står og lavt i hierarkiet. Der går altid en ung fyr rundt og fejer gulvet konstant. Hvis der kommer den mindste plet, bliver der også vasket. Han er meget stille, og virker noget forknyt. Ham faldt jeg lidt for, så han fik en drikkeskilling. Eller er der ingen, der beder om drikkepenge her. Det må de vist ikke. Undtagen de øverste i hierarkiet, er det meget unge drenge/mænd. Helt naturligt her, er der ingen kvinder. Guiden siger, at mange er unge veluddannede mennesker, der på denne måde tjener ind til senere i livet. Udendørs bliver alt også passet og plejet. Fliserne vaskes jævnligt, og gartnerne sidder og renholder bedene hver dag. Leif havde lige et uheld ved poolen i dag. Han kom til at smide sin Iphone i, så nu har han næsten dykkercertifikat.

Guiden kunne desværre meddele, at der ikke var tilsluning nok, mindst 4 personer til Cairoturen. Der var kun 3, men hvis vi betalte for en ekstra person, kunne turen gennemføres. Så meldte de to andre fra. Så var der kun alternativet at booke hos en lokal arrangør, og det blev jeg frarådet af sikkerhedsmæssige grund. Men så meldte to andre sig på banen, og lige nu forsøges turen gennemført, så nu venter jeg spændt.

Og turen blev til noget!

 

 

 

 

 

 

                                                          

                         Selv cigaretskod samles op                     Hver dag får myggene lige lidt hostesaft  

                               

30. januar 2019

Tur til Cairo

Museet i Cairo

 

Allerede kl. 02.40 var der afgang til Cairo, sammen med to unge danske piger, 2 chauffører og en guide. Efter et enkelt stop, nåede vi i zigzag til Cairos trafikkaos først på formiddagen. Her kører der zig zag med jævnligt brugt af hornet. Det er utroligt, at der ikke sker flere uheld. I Cairo slutter den 6-sporede motorvej.

Første stop var Museet i Cairo. Selv om europæerne gennem tider har tyvstjålet kulturminder i Egypten, er der en samling uden lige.

Guiden siger, at det vil tage over 300 timer at se det hele. Her skal man også betale ekstra, hvis man vil fotografere, så vi nøjedes med at kigge. Alt er imponerende fra de mange guldbelagte sarkofager, de store pandora-æsker, der måler flere meter på hver led, indeholdende sarkofager, alt sammen guldbelagt, til de små sirlige guldsmykker. Her bliver man hurtigt overvældet og mættet, men en hel dag her, kunne godt bruges til fordybelse.

Derefter forlod vi Cairo, og i udkanten af byens fik vi lige frokost. Her faldt jeg i snak med en venlig gadesælger, der tog et nej for et nej. Her er, som alle egyptere, meget interesseret i, hvor vi kommer fra. Også min alder. Da de to piger kom, spurgte han, hvem de var. Jeg sagde, at det var mine to koner. Så mente han, at jeg var 27 år og ikke 72.

I sammenligning imponerer vores gravhøje ikke rigtigt dette skue

  

Herefter ankom vi til pyramide-området. Det virker helt forkert, at de ligge lige ved bygrænsen. Nogle har haft en byggeperiode på 20 år. Guiden afkræftede et par historiske ukorrektheder hjemme i Danmark. Pyramiderne er ikke opført af slaver. Delt ville slaver jo hurtigt kunne spolere dele af sådan et byggeri. Desuden har man beretninger om, at pyramidebyggerne har strejket for at få mere i løn.

Pyramiderne er overvældende, men der er næsten for meget virak i området til, at man kan fordybe sig lidt. Der er tilbud om kamelridt, rideture til hest, køreture med hestevogn.

Jeg slugte ikke kamlen

 

Så er der de evindelige tingeltangel-sælgere. Jeg fandt i med begge ben og blev påduttet flere ting og sager. De er meget venlige, og vil og det bedste. De giver gaver og tog foto med mit fotoapparat. Men da jeg gik, skulle jeg betale. Han var meget opmærksom på, hvad jeg havde i min pung, og kom nok til at betalt overpris, men så har jeg lidt til nogle af børnebørnene. Jeg blev straks ”overfaldet” af en ny, og han tog billeder og ville have penge, men nu stod jeg fast. Han blev faktisk ubehagelig og aggressiv. Mine to rejsefæller var lidt mere standhaftige, og kunne grine lidt af min dumhed, som egentlig distraherende min dvælen ved fortiden. Men det er jo en del af virkeligheden nu.

Men jeg lod mig fange af en "venlig" ung mand, der ville give mig gaver, så jeg blev lykkelig. Det udløste gode billeder af mig og mine to rejsefæller Sofia og Emelin, og det var gratis. Men jeg havde favnen fuld af ragelse, og billederne skulle nu også betales, taget med mit kamera. Pigerne var bedre til at afvise vores nye "ven", så jeg betalte nok rigeligt

Straks efter blev jeg hjemsøgt af en ny "hjerteven". Han rev kameraet fra mig og ville tage billeder helt gratis. Hans krav om betaling afviste jeg dog, men han forfulgte mig aggressivt, og ville vide, hvad jeg havde betalt han kollega. Jeg fik ham rystet af til sidst. Men jeg fik dog en del gode billeder.

 

Derefter beså vi Sfinksen, igen et imponerende syn, der giver respekt for den kultur, der engang opstod her, og er en af grundpillerne i vores nuværende Verden.

Sfinksen imponerer lidt mere en Jellingestenene

 

Således mættet af indtryk, og træt i koder og hoved, startede vi på 600 km hjem. De første 300 km kørte vi på en sekssporet motorvej, hvor den kom 1 – 2 i minuttet. Ikke ligefrem trafikkaos.

Vi var jo heldige at have en lille turistbus for os selv, så vi kunne ligge ned. Det var dog træls, at sikkerhedsselerne gnavede i ryggen. Nogle gange kørte vi over nogle huller, og det gav et bump, så alle knoglerne raslede. Ofte skal der betales motorvejsafgift, eller der er sikkerhedskontrol, og så kommer der en serie bump.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Betalingsstederne  på motorvejen er imponerende

 

Godt mørbankede af indtryk og vejbump, var vi hjemme kl. 22.00. Men det var en unik oplevelse.

Ingen af os orkede at spise aftensmad. Karen tog en øl med på værelset, og efter et bad var det sengetid. Jeg vågnede dog hver 10-20? minutter og havde ondt. Jeg var stadig ikke kommet helt til levesiden, men op ad dagen, begyndte jeg at blive ”normal”.

eks

2. februar 2019

Lidt rejsefeber

 På den ene stol strikkes der

 

De sidste par dage har vi ligget lidt brak. Ikke Cairo-step, diarré, men utilpashed som influenza. Der er ingen appetit, og for først gang i to dage, har jeg drukket en øl. Jeg småfryser lidt her i varmen, mens Karen sveder. Jeg er kisteglad for, at jeg var i Cairo, inden det begyndte. Sidste nat var jeg nok oppe 20 gange. Ondt i alle led, og en påtrængende væskeudladning. Jeg laver lige en statistik i nat. Ellers er alt vel her. Vi har vore herlige rejsefæller, og en sand hær af venligt og hjælpsomt hotelpersonale.

Min stol er lige ledig

4. februar 2019

Afrejse

Egentlig sluttede vi dagen i går med en lille tur i Hurghada. Den blev ikke særlig lang, men det blev hurtigt ensformigt. Der ligger ens butikker side om side, og der står gadesælgere med ens varer på gaden. De er dog ikke så påtrængende, men eftersom vi ikke lige var på toppen, gik det ret hurtigt tilbage til MinaMark. Her hersker stadig en besynderlig form for renholdelse af ude-områderne. En ung fyr gik rundt og polerede og pudsede gelænderne, der var af sortmalet støbejern.  Men indvendig i skabene på værelserne ligger der et tykt lag støv på hængslerne. Ikke noget problem, men en underlig prioritering. 

Her kunne vi sidde og se duerne drikke vand af pollen. Jeg har aldrig set duer stikke hele hovedet under vand og tage nogle ordentlige slurke, men sådan kan man jo sidde og iagttage naturens fænomener.

Ellers er der stort set forbud mod at transportere egen kuffert. Det er der folk til. De samme folk sikrer også, at der bliver betalt drikkepenge. De forskellige grupper af hotelpersonale, har hver sin påklædning, og der er masser af personale. Det gælder også ved indgangen/udgangen. Her sidder der konstant 2 vagter.

I lufthavnen er der ligeledes et væld af personale, og gang på gang skal vi vise pas, uden at vi egentlig kan se noget formål. Men alt sammen er jo en del af oplevelsen ved at være væk fra det hjemlige.

Lidt statistik. Hurghada har et indbyggertal på 250.000. Byen består af flotte hotel-resorts, forfaldne/lukkede hoteller, nybyggeri af hoteller og boligkomplekser, slum, luksusboliger og alt derimellem.

Cairo er ikke anderledes, men her bor 16, 222 mill. mennesker.

Vi har haft en fantastisk ferie blandt utrolig venlige og smilende egyptere og hyggelige danskere.

På Nil-krydstogtet havde vi  Anne Grete som guide, dygtig og behagelig, og i Hurghade trådte Mette lige så dygtigt og kompetent til. Stor ros til Atlantis.

Vi mødte dog lige modsætningen i flyet. Der sat en midaldrende ægtepar på vores pladser, og de ville ikke flytte sig. Jeg måtte have fat i stewardessen, for at få den til at flytte sig hen på de pladser, der stod på deres boardingcards. Så mødte vi noget af den danske negative mentalitet.

Hjemme i kulden, kunne jeg ikke lige finde bilen, måske den stod lige for næsen af os. En kop rødvin, og ikke rødvand, så var det sengetid. Undervejs var vi dog blevet angrebet lidt af Cairo-step. For første gang i 15 dage sov jeg i intervaller på 2-3 timer.

Egentlig sluttede vi dagen i går med en lille tur i Hurghada. Den blev ikke særlig lang, men det blev hurtigt ensformigt. Der ligger ens butikker side om side, og der står gadesælgere med ens varer på gaden. De er dog ikke så påtrængende, men eftersom vi ikke lige var på toppen, gik det ret hurtigt tilbage til MinaMark. Her hersker stadig en besynderlig form for renholdelse af ude-områderne. En ung fyr gik rundt og polerede og pudsede gelænderne, der var af sortmalet støbejern.  Men indvendig i skabene på værelserne ligger der et tykt lag støv på hængslerne. Ikke noget problem, men en underlig prioritering. 

Her kunne vi sidde og se duerne drikke vand af pollen. Jeg har aldrig set duer stikke hele hovedet under vand og tage nogle ordentlige slurke, men sådan kan man jo sidde og iagttage naturens fænomener.

Ellers er der stort set forbud mod at transportere egen kuffert. Det er der folk til. De samme folk sikrer også, at der bliver betalt drikkepenge. De forskellige grupper af hotelpersonale, har hver sin påklædning, og der er masser af personale. Det gælder også ved indgangen/udgangen. Her sidder der konstant 2 vagter.

I lufthavnen er der ligeledes et væld af personale, og gang på gang skal vi vise pas, uden at vi egentlig kan se noget formål. Men alt sammen er jo en del af oplevelsen ved at være væk fra det hjemlige.

Lidt statistik. Hurghada har et indbyggertal på 250.000. Byen består af flotte hotel-resorts, forfaldne/lukkede hoteller, nybyggeri af hoteller og boligkomplekser, slum, luksusboliger og alt derimellem.

Cairo er ikke anderledes, men her bor 16, 222 mill. mennesker.

Vi har haft en fantastisk ferie blandt utrolig venlige og smilende egyptere og hyggelige danskere.

På Nil-krydstogtet havde vi  Anne Grete som guide, dygtig og behagelig, og i Hurghade trådte Mette lige så dygtigt og kompetent til. Stor ros til Atlantis.

Vi mødte dog lige modsætningen i flyet. Der sat en midaldrende ægtepar på vores pladser, og de ville ikke flytte sig. Jeg måtte have fat i stewardessen, for at få den til at flytte sig hen på de pladser, der stod på deres boardingcards. Så mødte vi noget af den danske negative mentalitet.

Hjemme i kulden, kunne jeg ikke lige finde bilen, måske den stod lige for næsen af os. En kop rødvin, og ikke rødvand, så var det sengetid. Undervejs var vi dog blevet angrebet lidt af Cairo-step. For første gang i 15 dage sov jeg i intervaller på 2-3 timer.

Typisk gadebillede i Hurghada

 

EGYPTEN

2018

Vi savner lidt sol og varme, så derfor fulgte vi en pludselig indskydelse. En billig tur til Egypten med all inclusive til en billig penge. Og selv om der er uro visse steder i Egypten, skulle der være fred og ro på feriestederne. Jeg har et bogprojekt, som jeg vil se at får lavet færdigt, og ellers skal vi jo være klar til "guldmedaljer " den 23. marts.

23-02-2018

 

Efter en fin flyveture ankom vi sent, her over midnat til Hotel Sharm Reef. Dog er det første gang vi flyver på en charterrejse, hvor flyet kun er ca. 2/3 belagt. Heller ikke her på hotellet er der overbelagt, men stort set ingen russere, så fint for os.

Der var en god pose med sandwich, frugt og vand. I løbet af natten møde vi en af Egyptens 7 plager, myg. Vi havde lige glemt dem, og troede, vi kunne sidde  på altanen og spise. Vi blev også hjemsøgt af de små bæster i løbet af natten. Det hjalp dog, da jeg satte aircondition på fuld kraft. Om det var den kølige luft eller støjen fra blæseren, der forskrækkede dem er uvist, men det blev til nogle timers søvn.

Hotel Sharm Reef ligner de fleste andre her. Overstrømmende venlig betjening, mad og drikke dagen lang, all inklusive er en udfordring for formen, varmen, dog lidt regndryp og flotte poolområder. Vi bor fint på første sal. Og udsigten passer.

Vi har kun meget, meget langsomt, eller slet intet net, så der kommer ikke meget på mail eller hjemmesiden.

 

 

 

 

Udsigten var som lovet

 

24-02-2018

 

Det er et meget hårdt program vi kører her. Fra 07.00 til 10.00 er der morgenmad kl. 11.00 til 23.00 er der fri bar og rigeligt væskeindtag anbefales her i varmen. Vi har dog taget morgenens medicin, en Fernet Minta.. Her er vi nødt til at holde os til for at undgå Cairo-step, ekstrem diarre. Fra kl. 10.00 til 11.00 er der ekstra morgenmad ved poolbaren. Her er der også pizza fra kl. 11.00 til 12.00. Der er frokost fra kl. 13.00 til 14.30. Poolbaren byder på snacks fra kl. 16.00 til 17.00. Dagen slutter med aftensmad fra kl. 19.00 til 21.00. Her var man udgået for rødvin, hvad der kan virke utroligt for os. Men lige for os ingen skade. Det kræver en god kondition at nå rundt til det hele.

Lørdagen gik med at dase i solen, og jeg fik en gang massage. Når man nu ikke kan cykeltræne, er det godt at forebygge.

 

 

 

 

 

 

Bag os ligger bjergene på Sinaihalvøen

 

 

25-02-2018

 

Igen en stille dag. Det blev kun til de daglige rutiner, men vi har planer om en gåtur i morgen, måske til stranden. Her på Hotel Sharf Reef møder vi den egyptiske samfundsstruktur. Det er udelukkende mænd, der arbejder her på hotellet. Og der er mange om at servicere os. Alle med stor venlighed, og mange også med lidt dansk talesprog. Enkelte gange ser vi en dame, som vist nok er øverste chef, selvfølgelig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er der blomsterpragt året rundt

26-02-2018

 

Ud over vores livsvigtige daglige gøremål, havde vi store motionsdag i dag. Vi tog bussen til stranden og gik hjem Mindst 2 km. På hele vejen ligger der hotelressorts på begge sider af . Der ligger dog også mange, som aldrig er blevet bygget færdig. Det er et lidt trist syn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Store hotelbyggerier ligger stille

 

27-02-2018

 

Det er svært at komme ud af den daglige rytme, så mine skriverier er aldrig kommet i gang. Enten er det for varmt, eller der er myg og så skal man jo lige huske t nyde solen og all inclusive. Desuden har jeg fået en under stor rød plamage på min venstre fod og ankel. Måske er det soleksem eller noget lignende. Massørerne smurte noget salve på, og efter en time var det lidt bedre. De mente, det kunne være en form for allergi.

Desværre er vi blevet meget plaget af myg o aftenen og natten. Vi har en ”myggeforskrækker” med, men den er de ligeglade med. Vi har vores myggespray, derhjemme.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gratis bus frem og tilbage fra dette strandområde

28-02-2018

 

Så er det sidste hele dag. Vi har ellers vænnet os til, at vi ikke skal have penge med, når vi går i baren. Indtil nu har vi brugt penge til min massage og lidt drikkepenge. Overalt er der en utrolig service. Nye badehåndklæder bliver lagt på liggestolene, når vi ankommer til poolen. Alle hilser, og vil gerne snakke med os. I restauranten er der en fin buffet, mens drikkevarer bliver serveret. Dog oplevede vi også, at øl kortvarigt slap op. Vi har heller ikke set den gode rødvin siden vi ankom, men der står jo også i beskrivelsen af all inclusive, at det kun omfatter egne produkter. Så det er helt ok. Det er svært at undgå lidt snacks fra mellemmåltiderne. Kommer vi ikke selv og henter, triller de rundt med serveringsvognen og nøder os til at smage. Flot service, men ikke for vægten. Der er en omhyggelig rengøring. Hver more afvaskes alle fliserne rundt om poolen og gangene. Godt er hotellet præget af lidt nedslidning og af tidligere storhed, men hvad kan man få for så små penge.

Turen var arrangeret af AmiSol, og alt var ok. Hjemturen var også fin, men igen med mange ledige pladser i AirCairo, som vi fløj med. Men vi oplevede også en meget lav belægning på hotellet. Det smittede dog ikke af på personalebemandingen. Der var ofte 4-5 kokke i gang og 4-5 tjenere. Tilsyneladende havde de en lang arbejdstid. Ved poolbaren så vi flere, der startede kl. 09.00 og sluttede l. 23.00 hver dag i løbet af ugen.

Mellem hotellerne presser små butikker sig ind

Alternativ taxa. Han mente vist, at jeg skulle betale for fotoet

 

THAILAND

2017

I efteråret fik vi et godt tilbud.  Emil og Lauge ville gerne have farmor og farmor med på ferie i Thailand. Det var et tilbud, man ikke kan sige nej til. Vi fik en fantastisk juleferie sammen med familien fra Sejs.

13-12-2017

Start på juleferie.

I år startede juleferien tidligt. Allerede den 13. december tidlig morgen drog vi til hovedstaden og besøgte min fætter Benny. Efter en god frokost, kørte han  med til lufhavnen, og kørte hjem i vores bil. Det er en ret billig parkeringsform. I lufthavnen ankom familien fra Sejs, og vi kunne starte vore fælles juleferie.
Vi var alle forberedte på en lang tur, 11 tier, men tiden løb med megen koncentration på Sejs-sædet.
Her er der kun gratis netforbindelse i receptionen, så opdatering og evt. mails bliver ikke lige set hver dag.

Koncentreret flyvning

14-12-2017

Første dag på Sunwing Bangtao Beach.

Varmemuren ramte lige ind i ansigtet, da vi havde overstået den besværlige indtjekning i Thailand. Der skal udfyldes papirer, de skal tjekket og bagagen skal igen gennem en en sikkerhedskontrol. Vore dygtige rejseleder Lise, havde bestil transport til Sunwing Bangtao Beach, og straks mødes vi af de utroligt smilende, glade og hjælpsomme Thaier. Man får et stort smil, hver gang man møde dem på hotellet.
 Efter en velkomstøl, køleskabet er godt fyldt op med drikkevarer, og der er snacks. Det hele er med i prisen. Vi har et stort familieværelse ved siden af Sejs. Altanen er ud til poolen , men også med udsigt til havet og stranden.
 Drengenes tålmodige og længe opsparede energi blev givet fri i pølen. Efter en frokost, var det igen vandtid, inden det blev eftermiddagslur.

Udsigt til pool og hav

To drenge hygger sig

15-12-2017

Store badedag.

Her føles det ikke, som vi er midt i julemåneden. Med temperaturer over 30° C. Men alt personale føles som julenisser, der knokler dagen lang for at gøre det behageligt for os. Der er konstant folk ude med kost og fejeblad, så der ligge ikke et støvgran på hele Sunwing Beach. Nogle gange er det pinligt at se, hvordan gæster her på Sunwing Beach frådser og sviner med maden. Fyldte tallerkener efterlades ved den helt overvældende morgenbuffet. Det er utroligt, at bordene ryddes med et smil.
 Selv "gadesælgerne" optræder med venlig distance. De er ikke påtrængende, men egentlig bare smilende på afstand. Først når vi kontakter dem, kommer de tæt på os. Helt exceptionelt oplevede vi i aftes, da Lise købte en af de her lysende fiduser, man kan skyde op i luften med en slangebøsse, og så daler roterende ned. Lauge havde sin med fra sidste år, men den virkede ikke rigtig. Damen gav så Lauge en  ny.
 Ellers har det været store badedag. Emil og Lauge er snart udstyret med gæller og finner. De leger konstant i et af de mange pools. Det her sted er et sandt paradis for børn, og der er et utal af glade børn. I aftes spiste vi på en af de mange strandrestauranter, thai-mad. Det er bare lækkert. Ellers i aften skal vi besøge den

restaurant, vi var på sidste, ejet af en canadier, som Jakob snakker en de med.

Lauge bader og leger

Emil står ikke tilbage

Sheiken af Sejs slapper af 

16-12-2017

Fortsat god dag med badning.

I aftes slutte vi med en god middag hos Canadieren. Derefter fik drengene pandekager til dessert, inden det gik med tuc tuc tilbage til hotellet. I dag blev der så badet ved strand og pool. Hertil aften er det så blevet regn til en afveksling. Der var besøg ved den andet sheik.

Det mobile pandekagebageri i gang

Hygge hos farfar og farmor

17-13-2017

Store flyttedag.

Efter nogle skønne dage her på Sunwing Beach går turen videre til Ananta Burin Resort nord for Krabi omme på den modsatte side af bugten. Desværre havde Emil fået lidt maveonde, og var sløj det meste af dagen. For ham blev det en lidt hård tur i taxa, mens vi andre kunne nyde det skiftende landskab, eller lukke det ene øje. Efter ca. 3 timer kørsel, var vi fremme og fik den traditionelle overstrømmende velkomst. Efter lidt frokost var det slap af tid, da det til en forandring regnede lidt igen. Her bor vi i byområdet.

Modtagelset på Ananta Burin

Her udlejes der et par scootere

Så er der frokost

18-12-2017

Store aktivitetsdag.

I dag bliver den store aktivitetsdag. Foruden motionen ved at gå frem og tilbage til måltider og poolen, har familien fra Sej været i livlig aktivitet i pollen. Det er en utrolig energi, de lægger for dagen. For os er det bare skønt at se dem udfolde sig. 
 Sidst på dagen slappede vi af på værelset med en besynderlig musik fra polen. En blanding lyden fra en betonboremaskine og en rundsav. Det var dog en vis rytme, ensartet og i længden anstrengende. Aftenen står i kampens tegn. Vi skal til thai-boksning.

18-12-2017

Store aktivitetsdag.

I dag bliver den store aktivitetsdag. Foruden motionen ved at gå frem og tilbage til måltider og poolen, har familien fra Sej været i livlig aktivitet i pollen. Det er en utrolig energi, de lægger for dagen. For os er det bare skønt at se dem udfolde sig. 
 Sidst på dagen slappede vi af på værelset med en besynderlig musik fra polen. En blanding lyden fra en betonboremaskine og en rundsav. Det var dog en vis rytme, ensartet og i længden anstrengende. Aftenen står i kampens tegn. Vi skal til thai-boksning.

Badeglæden stor

Emil kan gå på vandet

En vandhund kan blive træt

19-12-2017

Lidt træls.

Aftenen sluttede både godt og skidt. Inden vi skulle til thaiboksning, skulle vi lige spise. Ve fandt en lokal fortovsrestaurant, men de bestilte pizzaer havde de ikke, og heller ikke min kødret. Nogle af os bestilte så en burger. Vi skulle jo have hurtig mad og til thaiboksning. Inde maden kom, var det så Lauges tur til maveonde og voldsom opkastning. Efter en times ventetid, fik vi burger, og senere fik jeg min suppe, ikke som forret, men efterret. Det er første gang, vi har lidt at brokke os over. Desværre måtte Lauge melde fra til thaiboksning. Det blev så kun vi tre andre drenge, der tog en tuk-tuk til boksearenaen. Her overværede vi 8 kampe, og det var lidt af en oplevelse så se de i virkeligheden. Vores grænser blev nok overskredet ved børnekampene, hvor bør ned til nok 10 år kæmpede, og en enkelt kamp i den aldersklasse endte med knockout. Vi tog en tuk-tuk hjem, og håbede, at Lauge sov sig fra sit maveonde, men desværre havde han kastet op flere gange. Men de drenge er ukuelige. Lauge var i snakkehumør, selv om han havde det skidt.

Vi havde Emil på besøg, og han sov roligt, men da jeg sad og opdaterede, var han pludselig ude på toilettet og kaste op. Heldigvis hjalp det, og han sov roligt natten igennem.

Så er vi klart til kamp

Der var børnekampe helt ned til 8 - 10 år?

20-12-2017

Ny rejsedag.

Så var det til til forandrig. I aftes var vi på bytur, 500 meter fra vores hotel. Her var der gadeliv og turisme. Der var også de meget påtrængende "sælgere". Her til morgen var vi klar til afgang fra hotel Ananta Burin tæt på byen Krabi. Det blev en flot sejlture til øen Ko Lanta Yai og hotellet Lanta Sea House. Undervejs tog vi passagerer op på vandet fra en anden færge, og senere et stop hvor turister blev sejlet ud til færgen i longtail-både. Her bor  vi i hver sin dejlige hytte, med 15-20 meter til pool og strand.

Sejlturen bød på mange flotte klippeformationer

Her bor vi i A4

22-12-2017

Bytur og slangebesøg.

Dagen gik til en forandring med badning i poolen og leg i i sandet på stranden. Vi gik en tur ind til selve byen for at se efter lidt julgaver. Der var ikke det store udbud ud over de sædvanlige ting for turister. Det er slående, at straks man er uden for hotelområdet, liggert der affald overalt. Den side har fortov, men med høje kanter ved alle sidevejene. Hjemad gik vi så i modsat side, og her er der kun lidt stier og tilfældigt fortov. Det ser ud, som om den enkelte, har lavet sit eget fortov, og dermed bliver det meget tilfældigt, hvad man går på. Det blev ikke til megen juleindkøb, selv om alle her snakker til en og faldbyder varer. Alle tuc-tuc'erne signaliserer også til os og tilbyder kørsel. Byen er åbenbart ret muslimsk, for nogle restauranter reklamerer med, at de er muslimske. Der er også en Moske med tilhørende minareter, hvorfra vi jævnligt får udråbt budskabet. De små forretninger og virksomheder ligger tæt side om side, ofte med lange arealer bagud. Her sælges benzin i literflasker langs vejen.
Hjemme fik Lauge lidt af en forskrækkelse, da han mødte en slange på trappen op til huset. Der blev indledt en større slangejagt, men slangen vandt og forsvandt.

Benzin på 1 l. flaske 40 bath

Til bybilledet hører også en ret tæt trafik

22-12-2017

Dag med afslapning.

Dagen startede lidt overskyet, og det blev til en hjemmedag. Dog var Sejsfolket en tur inde i byen. Ellers gik dagen med læsning, strandtur, siesta og spisning samt en enkelt øl.

Sand på gulvet under frokosten

Dagens udfordring. Valg af menu

Sjove havdyr laver dette

23-12-2017

Julestemning lillejuleaften.

Havde der været frost og ikke over 30 grader, ville vi hsve fået hvid jul her. Det har regnet en del i nat, og der er kommet flere byger i løbet afdagen. Vi forberedte juleaften med at pakke gaver ind, og juletræet blev sat op og pyntet i hytte nr 1. Her nød vi en drink og julegodter hjemmefra til julekalendermusik. Det var rigtig hyggeligt.
Derefter en god middag ved stranden.

Så er juletræet pyntet

24-12-2017

Så er det jul.

Egentlig er det lidt mærkeligt, at tage hul på juleaftensdag med over 30º C, men her falder det helt naturligt. Der jules lidt på restauranterne, men det er ikke det store ræs. Det er overvejende svenske børnefamilier, der bor her. Det er mærkeligt, at der ikke laves egentlige julearrangementer med særlige julemenuer på restauranterne, her bydes på de samme menuer, som de andre dage. Vi gik lidt hen ad standen til en australsk restaurant, som  Jakob havde fået anbefalet af en efterskolekammerat, som han fik kontakt med og besøgte her på stranden. Det blev en solid menu. Børnene fik pizza, Jakob en anbefalet ret med pandekager og oksefyld, og vi andre fik en kyllingeret. Og igen lidt underligt at sidde med fødderne i varmt strandsand og ikke kold sne. 
 Herefter var der juletræ hos familien fra Sejs. Vi fik sunget og danset om juletræ, og de to små var i rigtig julehumør. Der gik lang tid med at pakke gaver op. Det var skønt at se de glade børneansigter. De var så umiddelbare glade for selv de små gaver. Ellers nød vi andre Karens julegave fra dem alle, en flaske rødvin. Her drikker vi kun øl, så det var skønt med et glas vin. 
 I løbet af dagen, havde Jakob fundet et nyt sted længere syd på øens, så julen sluttede her på Lanta Sea House.

Julemiddag på stranden

To glade julenisser

Spændt på julegave

Nissekrammer

25-12-2017

Juledag i varmen.

Juledag i varmen bød ikke på en sild og en kold snaps, men vi lever rigtig godt af thai-mad, selv om ris er ved at være lidt for for meget. Der blev pakket efter morgenmaden , og så gik det lidt sydpå til Blue Andaman Lanta Resort. Her skifter der mere og mere religion, idet her er der mere muslimsk. På Blue Andaman Lanta Resort er der hytter, og Jakob troede, at han havde booket en af dem. I stedet fik vi 2 lejligheder på første sal, med høje træer foran. Jakob var lidt utilfreds og fremførte, at han var lovet havudsigt. Han fik den forklaring, at der havde været udsigt til havet, men nu var og træerne vokset. Vi skal være her to nætter, og resten er ok, selv om standarden er faldet noget.

Her bor vi til venstre øverst og Sejs til højre

Solnedgang på Pru Klom Beach

26-12-2017

2. juledag i vand og sand.

Selv om det er 2. juledag, gik dagen med vand og sand. Der blev badet og gravet i strandsandet. Der var også tid til "ølbajertid". Det er min aftale med de to knægte, at det er tid for en is, og vi andre en øl. Det regnskab er de godt til at holde styr på. Selv om vi var lidt skuffede over standarden og frilejlighederne, blev vi ikke skuffede over betalingen. Det beløb sig til hele 500 kr. for to overnatninger med morgenmad, inklusiv 2 gange aftensmad med øl, lidt frokost og diverse "ølbajere" i dagens løb. Der er igen flyttedag i morgen, så vi kommer tættere på lufthavnen til afrejsedagen.

Lauge får ølbajer

Emil får ølbajer

Vi bor helt godt øverst

Månen ligger ned i Thailand

27-12-2017

Ny rejsedag.

Efter juleferien på øen Ko Lanta Yaivar det tid til at se noget nyt. Vi startede tidligt morgen og blev kørt op til færgelejet i åben taxa. Som sædvanligt var der stor travlhed i færgelejet, da der afgår flere færger samtidig, men der er folk, der guider os ombord på den rigtige færge. Vores mål var Phuket, men ud for Phi Phi-øerne var der dobbelt omstigning, To andre færger lagde til ved vores, og vi skulle skifte. Ret hurtigt, var der udvekslet rejsende mellem de 3 færger, og vi fortsatte med flot udsigt til de imponerende klippeøer. Fra Phuket kørte vi op til Na Yang Beach nordvest for Phuket på Phuket Island og til et mindre hotel Ideo Phuket. Det blev til en strandtur og lidt frokost.

Hotel ved færgelejet

Phi Phi-øerne

Frokost på en ny strand

28-12-2017

Hjemrejsedag.

Vi sluttede aftenen af med et besøg på en fin strandrestaurant. Det blev kun et kort besøg. Vi fik en øl og og afgav vores bestilling. Det blev kun til øllen, for efter en time sagde vi tak for i aften. Nu ville vi ikke vente længere på maden. Andre havde også forladt stedet efter lang ventetid. Personalet blev noget forundret og prøvede at få os til at blive, men det var for sent. Nu havde vi set andre får deres mad, selv om de var ankommet længe efter os. Men de var tydeligvis nyrige russere.
Vi fandt et mere ydmygt og godt sted, hvor der vi fik det sidste gode måltid i Thailand.
Og her sluttede vores juleeventyr sammen med familien fra Sejs.
På hjemturen kunne klodens fantastiske natur ses oppefra. 
Vi sluttede midlertidig på E45, hvor Herning og Silkeborgmotorvejen går fra. Højre baghjul sagde bang, og så måtte vi have fat i Vejhjælp. Det tog kun et kvarter, men bilen skulle til MatchBiler i Viby. Morten kørte os hjem derfra, så der var bare en ekstra oplevelse.
Nu venter en julefrokost for børnene og nytårsaften, inden vi nok skal sætte nogle nytårsfortsætter.

Vand, sand, varme

Dele af Asien set fra oven

Juleferien 13-12 til 28-12 2017

Lauge, Emil, Lise, Jakob, farmor & farfar

 

PORTUGAL

1983-2018

Igennem mange år er vores ferier gået til Portugal. Vi tabte vores hjerte helt tilbage i 1982, hvor  hele familien tog på første campingferie i Setubal og Villa Real de San Antonio på Algarve kysten.

Quinta da Ribeira

Formiddagskaffe med Nuno

Nedkørsel til Outeiro de Gatos

Sådan startede vores kærlighed
til Portugal

1982 Første campingferie i Portugal.Camping i Setûbal og Villa Real de San Antonio, Algarve. Store kontraster til det øvrige Europa. Møder familien de Sousa.

1984 ny campingferie. Besøger familien de Sousa i Mirandela og Setûbal og ferierer i San Villa Real de San Antonio, Algarve.


1994 gensyn med Nuno de Sousa i Mirandela. Store ændringer siden sidst. Møder befolkningen i Outeiro de Gatos. Ferie i Outeiro de Gatos i Nuno de Sousas hus.

...Og det blev til mange dejlige oplevelser i Portugal
 

Dourofloden

2018 ferie i Outeiro de Gatos i Nuno de Sousas

landsted.

2017 ferie i Outeiro de Gatos i Nuno de Sousas

landsted.

 

2014 ferie sammen med Anna Lise og Jørgen i Outeiro de Gatos i Nuno de Sousas landsted.

 

2008 ferie  sammen med Anna Lise og Jørgeni Outeiro de Gatos i Nuno de Sousas landsted. Cykeltur til Portugal.


2005 ferie i Outeiro de Gatos i Nuno de Sousas landsted.


2003 ferie i Outeiro de Gatos i Nuno de Sousas landsted.


2001 ferie i Outeiro de Gatos i Nuno de Sousas landsted.


2000 ferie i Outeiro de Gatos i Nuno de Sousas landsted. Cykeltur til Portugal.


1998 ferie i Outeiro de Gatos i Fernando de Sousas hus.


1997 ferie i Outeiro de Gatos i Fernando de Sousas hus.


1996 ferie i Outeiro de Gatos i Fernando de Sousas hus.


1995 ferie i Outeiro de Gatos i Fernando de Sousas hus.