top of page

Læserbrev om parallelsamfund


Jeg faldt over dette indlæg i Århus Stiftstidende den 2. marts

Det fik mig til at reagere med dette indlæg.

AF: ALLAN SØNDERGAARD, HØJVEJ 33, SABRO

Publiceret 02. marts 2018 kl. 16:44

Debat.

Replik: Parallelsamfund hører ikke hjemme her, skriver MF for Venstre, socialordfører Carl Holst i avisen Danmark 2. marts. Jeg kan ikke være mere enig. Et rigtig godt indspark. Carl Holst forholder sig til, at de mange ikke-etniske danskere udgør et parallelsamfund.

Jeg kan så pege på et andet parallelsamfund bestående af rene etniske danskere. Efterhånden hører det til dagens "nyheder" at politikere har modtaget særlige ydelser, tilladt sig særlige begunstigelser af tjenesteydelser, som ikke ligger inden for den moralske eller retlige norm. Ting, som for os andre ville betyde, at man mandag morgen ville blive mødt med en fyreseddel. Så jeg vil foreslå Carl Holst, at han fortsætter sin indsats mod parallelsamfundet blandt ikke-etniske danskere, men også tog sig af det parallelsamfund, han selv er en del af som etnisk dansker. Det ligger lige til højre- eller venstrebenet. At det samme foregår i de øvre lag af embedsvældet, gør det ikke bedre. Så på med vanten, skudstøvlen, Carl Holst - og ryd op. Men pas på! Hvis du sparker med begge ben på samme tid, lander du på rumpen.

Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page