Kvindefodbold. Nyt sejrsritual

Læserbrev: Jeg skal ikke blande mig i den helt vanvittige udvikling inden for dansk kvindefodbold, men kun gøre et par bemærkninger.
Gang på gang påpeger DBUs forhandlere, at de ikke kan/vil indgå en aftale under pres, når fokus skal være på forberedelsen til de vigtige kampe.
Mon ikke spillene havde mere brug for at kunne fokusere på spillet, og ikke være under konstant pres fra DBU? At DBUs direktør tager på ferie, mens forhandlingerne er på sit højeste, sender et tydeligt signal til kvinderne:
Jeg gider ikke kvindefodbold.
Jeg kan ikke se, at DBU i fremtiden kan repræsentere kvindefodbold på troværdig måde.
Hvem vil modtage en evt. medalje fra en af dem? Hvilket signal sender DBU ud i de mange idrætsforeninger, hvor frivillige er grundpillen. Naturligvis er der en modpart som måske kunne have flyttet sig. Men hvorfor skal de gøre det under pres.
EMs bedste sejrsritual: Det islandske 'hu'.
Nu har DBU helt "uforskyldt" lanceret et nyt sejrisritual til kvindelandsholdet.
På ægte jysk lyder det: U mæ DBU - U mæ DBU - U mæ DBU - U mæ DBU.