top of page

Fantastisk oplevelse


Efter en dag med mange gøremål, fliserensning, maling af skorsten, rensning af tagrende, algaafvaskning på gavl og en del ukrudtsbekæmpelse hos Birgit Lund, var det tid til en stor oplevelse. I parentes bemærket, så er BL, 87 år på ferie i Malaga sammen med den tidligere leder på Lokalcenteret Birgitta. De har det godt, og BL trives i badedragt ved poolen. Så der skal lige være en lille overraskelse til BL er på gaden igen. Men den store oplevelse kom om aftenen. Der var VM-ishockey i Herning, og jeg var med. Det er fantastisk, hvordan Herning med Boxen kan skabe verdensbegivenheder. Allerede uden for Boxen var der en sand folkefest. De fleste rød/hvide, men de lidt mørkere røde fra Letland skabte en stemning uden lige. I den imponerende Boxen, var der 10.800 tilskuere, og der var stemning. Helt utroligt, hvordan de relativt få fans fra Litauen kunne gik forrest. Det lykkedes også på isen, selv om det var en intens og tæt kamp. Desværre måtte Danmark nøjes med en beskedent nederlag på 0-1, men Litauernes sejr var fuldt fortjent. Selv om kampen startede kl. 20.15, var kampen først færdig omkring 22.30. Det er jo effektiv spilletid. Men en utrolig oplevelse.

Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page