Hjemmedag

Egentlig var dagen tænkt som markedsdag i Trancoso, men er maveonde gjorde, at det kun blev en tur til Trancoso og hjem. Herefter fik jeg mig endelig taget sammen til bilvask og få alle insekterne fra turen herned vaskes af. Herefter to jeg høleen og fik slået rabatten på markvejen her til Quinta Ribeira. Og så er vi nået til siesta.

Derefter gik jeg på skrivestuen, inden vi skulle i Centro de Dia og spise. Det er altså imponerende, at vi skal helt til Portugal for at opleve ældreomsorg. Her kalder man det bare respekt for ældre. Nuno er 74 år og har flere diagnoser, men møder hver morgen med sin traktor og knokler indtil siesta. Han kone Beatriz er noget yngre, og har også en del diagnoser. I hverdagen klarer de helt sig selv med alt. Nu fortæller, Nuno at i næste uge skal Beatriz til lægebehandling både i Setûbal og Lissabon, og samtidig besøge familie, så kan Nuno få bragt mad hver dag, frokost og aften, samt få gjort rent og alle andre fornødenheder. Det gør de så ikke, for de klarer gerne sig selv. Havde det været i Danmark, Verdens lykkeligste land?