Ikke en heldig dag

Søndag er Messe-dag. Så skal vi i kirke. Vi mødte op kl. 10.30, men kirken var lukket. Vi snakkede med nogle andre, der også var dukket op. Pludselig slog det en af dem, at Messen først var kl. 11.00 og det var kirketjeneren Antonio, der forrettede messen. Vi forlystede os lidt med de mange moreller, der er på træet ved kirken. Det er ikke forbuden frugt. Messen gik fint, men Antonio havde glemt sit grønne slag, og måtte lige bede messedrengen hente det. Ind imellem havde han lidt problemer, da han glemte sine briller både her og der. Vi mødte de samme venlige mennesker, og efter Messen tog Adilaide os med over i huset overfor, hvor datteren Victoria og hendes mad Nuno og deres lille søn Fransisco bor. De har ombygget nederste etage helt fantastisk flot, og der er en skøn patio. Alt restaurering sørger Nuno for foregår med respekt for det gamle. Alt gammelt bliver repareret og udnyttet. Selv det gamle das er bevaret, men benyttes dog ikke. Igen i dag var det skiftende vejr med byger, som glæder alle her. Om aftenen var vi til god middag hos Beatriz og Nuno, og så efterfølgende en medrivende fodboldkamp. Vi var dog skuffet over, at erfarne spillere svigtede i sidste ene, når Kaspar Schmeikel stod så fremragende.

Men så skal vi ikke bekymre os om at se fodbold mere.