Kongeetapen

Rutinerne melder sig. Vi for vores morgenmad i solen ud for døren. Karen brygger kaffe, rister brød, jeg koger æg og dækker bord. Så startes der med en Fernet Branca, inden morgenmaden indtages. Nuno plejer at komme og få en kop kaffe, men lige nu har han meget travlt. Han har fortsat en mand og hans minigravko til at begrave sten. Rodrigo harver rundt omkring. Nuno fører tilsyn med det hele. Så kunne jeg jo ligeså godt cykle en tur.

Det blev hele vejen her fra Quinta de Ribeira. De første 5 km går opad, 4 – 6 %.

Jeg valgte nedkørslen via Longrovia. Her er det nedad hele vejen g masser af hårnålesving. Jeg vidste godt, ar det ville hævne sig, men jeg havde glemt fra tidligere år, at der kom en lang opkørsel med 4 – 9% stigning. Derefter gik det den sædvanlige vej mod Trancoso. Her drejede jeg af mod Penedono. Igen en lang foruroligende nedkørsel og en lang sej opkørsel. Egentlig ville jeg have kørt helt til Penedono, og så 16 km nedad. Jeg valgte dog at korte turen af og køre via Prova til Aveloso. Her fortsatte det med korte stejle nedkørslen, der nu kom op over 10%. Jeg fik aldrig kigget på cumputeren, da jeg havde nok med at træde. Det blev endnu værre i Aveloso med brosten, og det korte stejle stigninger fortsatte ind gennem skoven til Sapeteira. Egentlig tror jeg, at det havde være bedre at tage den store vej vi Penedono, men bagklogskab nytter ikke. Efter 73 km var der dømt siesta. Billeder fra turen? Selv min mobil løb tør for strøm.

Bagefter var det jo en skøn tur, men jeg skal lige glemme de gange, jeg måtte stå af cyklen, og det er ikke sjovt at må indrømme det. Heldigvis var der ingen, der så mig. Men det var næsten ikke til at komme i gang igen på de stejle stigninger.