Heldags-siesta

Nu var jeg nok lidt for hurtig til at prise Portugal for deres respekt for de ældre. Det er bare endnu værre. Søndag er vi, som en del af de ældre i området Mêda inviteret med til deres stor festival i Mêda. Sidste år bød Mêda på en stor Messe i Sportshallen. Der er en helt utrolig stemning omkring katolsk messe her. Især er der sang, så fuglene synger, og jeg får lyst til at synge med. Det gør jeg ikke, for jeg vil ikke ødelægge den skønne sang. Derefter samles vi ude ved poolen, hvor der der dækket op til flere hundrede mennesker. Der er overdækket for at skåne vores gamle isser for solens stråler, og borgmesteren går rundt og deler stråhatte ud til alle. Herefter serveres der grillstegte sardiner, stegt flæsk og kartofler. Hertil liflig lokal rødvin. Mens dette foregår er der festlig optræden med sang, dans og musik. Og Mêda er en by på 5.200 indbyggere. Finder det sted i Danmark fru minister? Nej her har vi kun varm luft og tågesnak fra politikerne. Der er kun en ting, der har førsteprioritet. Min taburet. Sørgmodigt og sørgeligt.

Efter disse morgen morgentanker, meldte solen sig med 35℃ i skyggen, så det blev en rigtig feriedag. Vi holdt siesta hele dagen. Alt imens der på 4 dag blev begravet sten fra 08.00 til 18.00. Nuno harvede, indtil Rodrigo kom og tog over. Desværre gik minigraveren i stykket, så det arbejde gik i stå sidst på eftermiddagen.

Dagen igennem sled vi ihærdigt med stillesiddende arbejde.