Sidste dag

Så er vi kommet til sidste dag i Quinta da Rebeira. I morgen går turen hjemad til Århus-historiernes hjemland. Den seneste er nok den groveste, og helt umulig at forholde sig til. Nu er AGF med roligans og holigans blevet kanoniseret af en lalleglad præst i Århus. Det er grotesk læsning her i Portugal. Og kunsten stiger i Gamle Danmark. Nu er det kunst at skrive og indramme teksten: Ander Fogh s er død.

Man kunne så skifte navnet ud og sættes alle fra AGF på, og kalde det ånd(svag)elig kunst.

Nu skal man jo ikke bruge sin tid på at være en sur og tvær gammel mand, så her det positive.

Fra morgenstunden kom Nuno sammen med skotterne. De skulle se Nunos nye værk. De var rimeligt imponeret, da de havde set bygningen som en hestestald i ruiner. Vi fik en drink og fejrede indvielsen. Jeg spurgte så, hvilken ruin Nuno ville købe nu og restaurere i den tro, at nu var det slut. Men nej. Han havde en gammel mølle i kikkerten, men ejeren ville ikke sælge, så det kom nok til at trække ud.

Vi fik sagt farvel, igen en bevæget afsked, men med løfte fra begge sider, até a pro anno. På gensyn næste år.

Vi fik vores farveldrink på Sete de Meia på "toppen" af Mêda.

Her er der så mange andre maleriske scenarier. Udsigten til højre, er den stenbrolagte hovedgade i Mêda. Til venstre møder vi det maleriske landskab i Portugal.

Gamle og nye granitmure ses side om side. Forhen blev de bygget ved håndkraft.