top of page

Aswan

Her sejles der lystigt på Nilen

Dagen startede med en sejltur på Nilen med en sejlbåd, felukkasejlads. Vi fik set Awan by fra vandsiden. Vi nåede også at støde ind i en klippeø. På vandet er der også tiggere. Små drenge padler parvis rundt på et surfbræt og tigger. For at få mønterne synger det et par sange. Også når vi sejler med skibet, kommer der robåde op langs siden, og de får et reb, så de kan følge med. Så har de alskens tøj, de vil sælge.

Om eftermiddagen startede turen ved den granitbruddet i Aswan. Her ligger den ufuldendte obelisk. En obelisk udhugges i en klippe af granit i et stykke på en meget teknisk dygtig måde.. Her gik det galt. Den knækkede hele tre gange og måtte opgives. Hele den lille sten er 40 meter lang og vejer 1.100 tons.

Den ufuldendte obelisk

Derefter kørte vi over den gamle Aswan-dæmning, og over den ny, hvor vi havde et ophold. Det er et imponerende bygningsværk, men der er ikke så meget at se. På den ene side er Nasser-søen opstået, hvilket har resulteret i oversvømmelse af mange gamle bygningsværker og hele landsbyer, nubiske. Som kompensation må nubierne slå sig ned, hvor de vil i Egypten.

Aswandæmningen leverer 80 % af Egyptens elforbrug.

Her står vi på den nye dæmning,men der er ikke meget at se

Herefter kørte vi retur over den gamle dæmning og sejlede til øen med Philaetemplet. Dette tempel har tidligere ligget på en ø i Nilen, men da dæmningen blev bygget, blev den oversvømmet. Med økonomisk støtte fra andre lande, blev der gennemført en redningsaktion. Ned i vandet blev der bygget en mur omkring templet og til vandoverfladen. Så blev vandet pumpet ud. Alle klippeblokke blev nummereret og der blev lavet udførlige tegningen. Derefter flyttede man hele templet, sten for sten til øen og genopførte det. Det var en imponerende proces, selv med moderne hjælpemidler.

Philaetemplet stå flot på sin nye ø

Til slut besøgte vi Papyrus Institut også, hvordan papyrus bliver fremstille. Det er marven i stænglen, man bruger.

Papyrusfremstilling

Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page