MinaMark
"Hovedgaden" på MinaMark
Efter en voldsom turbulent flyvetur ankom vi noget forsinket til Hurghada. Her er hele standard den dog steget en del. Vi har ikke savnet noget på Viking Premiere, men her på hotel Minamark Beach Resort er der et væld af venlige, imødekommende og glade medarbejdere, der står på pinde for at betjene os med alt. Det er næsten for meget. Vi har fået et værelse, mindst dobbelt så stort som kahytten, på første sal med altan, meget lille, men den er der, ud mod hotelgaden. Der er flere svømmepøler og adgang direkte til havet. Maden er helt i topklasse, så vi trives, overtrives her på all inclusive. Gennemsnitsvægten på hotelgæsterne her er steget med 10-20 kg. Her er mange danskere og russere, men ikke dominerende.
Der er direkte adgang til at bade i Det Røde Hav. PS. Det er ikke os på billedet
Vi fik ikke set håndbold i aftes, men andre kunne fortælle om resultatet, så der var vild jubel blandt danskerne. Egypterne kigge lidt underlig på os. Vejret, er efter en dag med overskyet og lidt støvregn, igen strålende. Fra midte på formiddagen til sidst på eftermiddagen er varmt og solrigt, men solen er væk, er det koldt. Heller ikke her møder vi en af egyptens plager, myg. Det har vi det rimelig godt med.
Vi har fundet sammen med Elinor og Leif, et par gæve vendelboer med et dejligt humør og ægte vendsysselsk lune og humor.
Jeg skal lige have redigeret billederne, når jeg kommer hjem, for det går meget langsomt her.
Flot udsigt over Det Røde Hav