Farfars dag

Så løser vi Verdens store problemer.

Dagen i dag markerer mange ting. Det er Grundlovsdag og flagdag. Det er valgdag, men jeg har ikke lyst til at afgive min stemme, for jeg vil gerne kunne snakke med Tobias, Emma, Pia og Morten, som kommer til aftensmad, men ikke valgflæsk. Jeg har dog stemt, og kan snakke endnu.

Det er også årsdagen for farfars dag sidste år, mærkeligt nok. Dengang fik jeg af mine dejlige børnebørn, Lauge og Emil, en robot-plæneklipper. Den nyder jeg i fulde drag. Hun hedder Madonna. Jeg har så fundet ud af, at hun kan andet end klippe græs.

Dagen startede med cykeltur med hjertevennerne. Allan, min navnebror, havde taget konen Jytte med. Og de kørte godt, på tandem. Allan kørte bare formidabelt, forrest, og han kunne snakke mens vi kørte. Træd så Jytte, lød det ofte. Nu skal jeg hovere lidt. Vi er kun to, der ikke kørte el-cykel. Opholdet hos Harlev-bageren er bare vitaminer for sjæl og legeme. Vi får drøftet alle de essentielle ting. Vi havde en debat om, at hvis man blev brændt og urnebegravet, kunne man så risikere at komme til at stå på hovedet resten af "livet"?

Jeg fik dog min sag for, da jeg punkterede 5 km før afslutning. Jeg bad vennerne køre videre. De skulle ikke blive "kolde" i varmen. Min kulsyrepatron eksploderede og røg som et missil langt væk. Med den lille pumpe kom der dog luft igen, men jeg skulle lige se, om jeg kunne hente de andre inden mål. Det kunne jeg lige akkurat ikke, men det dette ræs reducerede dog kræfterne til hjemturen.

Og så var det, at jeg satte mig til at slå græs.