top of page

Våd start på 24 Timer

Hospitalsdirektør Poul Blaabjerg skyder løbet i gang.

Som det plejer, startede vi Giv 24 Timer til Syge Børn i regnvejr, og vejrudsigten har ikke været gunstig hele ugen. Alligevel kunne hospitalsdirektør Poul Blaabjerg skyde løbet i gang for knap 50 entusiastiske cykel- og løbefolk i alle kategorier. God humør prægede opstarten og holdt sig, selv om regnen varede indtil kl. 15.00. Herefter brød solen igennem og var gavmild indtil kl, 18.00, og så fik vi en times regn igen lige efter pizzaen. Jeg kørte selv kun 5 runder, idet jeg lyttede til familiens og andres gode råd om at slappe af. Jeg var lidt en kylling og kørte kun i tørvejr. Derimod fik jeg snakket godt med rigtig mange af de herlige mennesker, der bakker om Giv 24 Timer til Syge Børn. I år havde vi uvurderlig hjælp af min svoger Aksel og svigerinde Jutta, der var trådt til grundet sygdom hos mine tidligere hjælpere. Vi havde igen stor opbakning af vores børn. Nu er der stille og tørvejr. Peter Semrau er lige taget hjem for at sove et par timer, men kommer igen kl. 04.00. Jesper Krussell, Kim Knudsen, Anders Nedergård og Nicolai Rytter kører stadig, og bliver nok ved det meste af natten.

Palle Hansen havde sit TV-indslag om Giv 24 Timer til Syge Børn på tvaarehus.dk i dag. Jeg glimrede ved mit fravær om natten i år. Man får et helt andet syn på præstationerne, når man ser det fra sidelinjen. Der skal utrolig vilje og energi til at cykle ud i det regnvåde mørke og træde videre efter en pause inde i det lune klublokale. Det sætter præstationerne i perspektiv.

Team My Heart Århus active living

Specielle Nyheder