Politikerlede og hjertevenner i TV
Jeg forstår ikke!
Jeg forstår ikke, at så mange politikere rager til sig med arme og og ben.
Engang var politikere de fremmeste blandt ligemænd, folk med moral og samvittighed. Undskyld det med ligemænd. Det er nok kønsdiskriminerende.
De findes også i dag, men hvor er der mange, der falder i agtelse, og skaber politikerlede.
Politikerne siger blot. I har selv valgt os!
Derfor kan de da godt opføre sig ordentlig. Jeg forstår det ikke.
Jeg synes vi havde fortjent lidt bedre.
Jeg skal ikke opremse alle de episoder, hvor politikerne støder min moral som betalende skatteborger, men blot en lille håndfuld.
Jeg forstår ikke det forløb, der foregik hos en Københavnsk borgmester, vist lidt meget løsslupne fest.
Jeg forstår ikke det efterfølgende økonomiske forløb. Det er jo skatteborgernes penge. Det afføder ikke respekt, men politikerlede.
Jeg forstår ikke, at et byrådsmedlem, der bliver valgt ind i Folketinget ved en ”fejl” modtager dobbelt-løn. Det er jo skatteborgernes penge. Det afføder ikke respekt, men politikerlede.
Jeg forstår ikke, og det gør den pågældende borgmester heller ikke, at han kan gå hjemme og male hus under orlov og optjent fuld løn.
Det afføder lidt respekt, at han selv fremlægger det, men det er jo skatteborgernes penge. Det afføder ikke respekt, men politikerlede.
Jeg forstår ikke, at ministerbørn skal forgyldes og have pensionstillæg.
Det er jo skatteborgernes penge. Det afføder ikke respekt, men politikerlede.
Jeg forstår ikke, at en politiker, der var forudset ministerpost, men på grund af sygdom ikke stillede op, kan ansættes i Folketinget til at skrive Socialdemokratiets historie. Han er jo ikke folkevalgt. Det er jo skatteborgernes penge. Det afføder ikke respekt, men politikerlede.
Nu træder han ud af Folketinget, men mon ikke han beholder indtægterne som statsrevisor og historieskriver.
Det her forstår jeg.
Onsdagens tur på 52 km fra Sabro. Vi var 14 hjertevennner i dag
Vi er en flok hjertevenner, HMT, der er cykeltossede. På den måde får vi raset ud, og efter en tur med hjertevennerne har man ro og glæde i sjæl og legeme. Alle udstråler sund glæde, uanset helbredssituationen. I dag havde vi den sædvanlige tur, og ved pitstoppet i Harlev mødte TV 2 Østjylland op, for at høre, hvad vi var for nogle tosser. Indslaget kunne ses 12.30, og mon ikke det dukker op i morgen igen?
Og dagen er ikke slut endnu. Vi skal lige til Hørning og fejre Mortens fødselsdag i går og Pias senere, men vi alle er på Mallorca. . Der var skøn flæskesteg på menuen.