Optur blev nedtur

Igen skulle gamle ruter afprøves. Denne gang skulle Col de Sollèr bestiges. Efter 102 km i går, skulle det være afslapningstur. Det gik stille og roligt mod Bunyola, men allerede her bed de 6% i benene. Så gik det nedad, og det frygter jeg, for så kommer det til at gå opad. Og ganske rigtigt. Ude på den lige, nyasfalterede, flade landevej, gik det op til 6% opad, inden jeg ramte den egentlige opkørsel. Den byder på 5,1 % i gennemsnit, er paradoksalt nok på 5,1 km. Mens jeg sad og "nød" det, kom jeg i tanke om, at jeg havde kørt op her på stor klinge. I dag manglede jeg stor klinge på bagkransen. Men jeg kom op, og nødden flotte udsigt. Jeg kunne fortsætte og køre ned til Sollèr, men det ville betyde, at jeg skulle op igen. Det har vi tit gjort tidligere, men tidligere er ikke nu, så jeg kørte ned samme vej, jeg kom op. Dog sprang jeg Bunyola over g drejede over mod Esporlas. Min tanke var at kørt op ad militærbakken hjem. Da jeg fik krampe op ad opkørslen inden Establiments, faldt den tanke uden for mulighedernes grænser. Derimod gik det mod Palma og hjem.

Igen fik jeg et par oplevelser. En dame gik og læste mobilbeske, og drejede pludselig til højre ind foran mig. Jeg nåede lige at undvige. Ud for stadion, kørte en bil lige ud over cykelstien foran mig, men jeg nåede lige at stoppe. Det var sikkert en udenlandsk fodboldspiller. Senere drønede en voksen man pludselig rundt om et hjørne på el-løbehjul ovre i min cykelretning. Igen nåede jeg at undvige. Ellers var der ingen dramatik. Som vanlig stopper bilisterne ved svig og rundkørsler, inden man selv ved, at man skal dreje.

Endnu en god dag slutter med gode oplevelser.