top of page

Udflugtsdag

Det blev så den store udflugtsdag. Morte med familie skulle mødes med venner fra Hørning i Palma. Jeg kom på drengetur med de resterende drenge. Det var en rundtur i Palma med to-dækkeren. Først tog vi hele rundturen på øverste dæk. Det er lidt fantastisk at se det hele fra lidt mere højde end en cykelsadel.

Efter 1½ stod vi af i midtbyen. Her var der gadeliv i de små brolagte gader, og vi kom også igennem byens marked, hvor fisk fisk var dominerende.

Lugten var lidt stram, mærkeligt nok af fisk, og egentlig fandt jeg ud af, at de fleste fisk faktisk er grimme.

En fisk lugter, men mange fisk stinker grimt, og så er de også grimme.

Palma er imponerende flot med meget vekslende miljøer og bebyggelse. Det imponerer, at man i et storby har så mange høje træer langs gaderne. Der er ellers plads til, at man i midten kunne ødelægge det hele med en letbane. Det var første gang, jeg besøgte selve Palma efter 25 år, og det var en rigtig god oplevelse.

Da det var tid til lidt frokost, styrede Sebastian os hen til deres stamrestaurant Victor. Her stod familien fra Høring og skulle også have lidt frokost.

Herefter fik vi resten af rundturen og landede i Porto Pi.

Trine og tøserne tog Karen med på en udflugt i en fornem Audi. Her blev det gensyn med St. Maria, Valldemossa, Calvia og stranden ved Palma Nova.

Overalt er der flotte motiver

Og hele dagen sponsoreret af vores 3 dejlige familier

Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page