Mens vi venter
Vi nyder,at vores tre børnefamilier udfylder denne tid positivt.
I Sejs har de købt ny båd, og de to knægte er fuldbårne gaster. I Hørning tager de mange skønne gåture alle fire sammen med Freja.
Fotografen Pia er lidt langsom. Hun kan ikke nå tilbage med på fotoet.
I Voldby har de købt en stor shelter, så nu er installeret og indviet i haven. Vi glæder os over alt det, de gør for deres børn, vores dejlige børnebørn.
De kærlige krammere må vente, da jeg er sat i ”karantæne”, det har ikke noget med Karen at gøre, men især de to i Sejs holder mig i kort kærlig snor.
I det her gode vejr cykler jeg gerne en tur, og nyder det. Men her savner jeg mine hjertevenner. Vi cykler fortsat alene, da vi jo alle er i en risikogruppe, og generelt ikke vil bidrage til spredningen af Coronaen.
Vi er jo afhængig af mekanikken, og lidt særlig udsatte, hvorfor vi får lidt hjælp.
Denne her sørger for, at jeg hele tiden er i stødet, tre steder
Derfor har jeg for nogen tid siden aflyst Giv 24 Timer til Syge Børn 2020. Jeg er blevet foreslået, at gennemføre det som Løb for Danmark, som blev afviklet i dag med 20.000 deltagere, der løb ”hver for sig”? Det så jeg så ude i landet. Med jævne mellemrum stødte jeg på glade løbere, men ikke i store grupper. Det er helt utrolig flot.
Nu så jeg, hvordan det foregik på min cykeltur. Jeg ville en tur rundt om Brabrand Sø i min sponsortrøje. Det blev kun til en omgang, for såvel gangsti som cykelsti var overbefolket af løbere. Jeg drejede fra, for jeg havde ikke lyst til at færdes mellem hostende og stønnende, sådan må det være, og cykelryttere er ikke bedre, de både spytter og snotter, løbere i hobetal. Der var åbenbart mange, der havde fået samme ide, og løbe rundt om Brabrandsøen. Der var ikke taget hensyn til afstand og antal.
Her fik jeg også afkræftet ideen om, at gennemføre Giv 24 Timer efter samme koncept. Derfor er jeg glad for, at jeg har aflyst Giv 24 Timer definitivt i år. Men man kan stadig deltage virtuelt, forstået på min måde. Donere startgebyr, eller et andet beløb, og cykel gerne en tur. Er er masser af tid til den 21. juni. Lige nu ligger sponsoratet på knap 20.000 kr., og her er medregnet mine sædvanlige løbssporoser. Hvis de alle bakker op, kommer vi måske op på 30.000 kr. Det får min mekanik til at slå lidt hurtigere. Min hovedsponsor LB Forsikring A/S er medregnet med 10.000 kr. Og vores børn på Akut Børnemodtagelse fortjener al den omsorg, de kan få.