Dejligt gensyn

Endelig kunne vi gense vores dejlige familie i Sejs, og ikke mindst de to falde drenge. Vi mødtes på afstand til kaffe, og der var svært at lade være med at kramme. Emil havde sit finurlige smil på, da han lige skulle fortælle, hvordan jeg klumrede i det ved vores påskefrokost her på skærmen. Jeg havde vist åbnet telefonen i stedet for min PC.

Det er nu tre måneder siden, vi har været sammen sidst. Lauge og jeg havde lige et lille opgør. Han fik Thea til at sende et gækkebrev for ham. Godt tænkt. Men jeg gættede på ham, men svaret gik jo til Thea, så vi skulle lige have afgjort denne sag. Lauge var forudseende, og havde et stort flot ”påskeæg”, som nu står i haven og lyser op. Når vi ser på det lys, vil vi altid tænke på dem.

Dejligt gensyn

Jeg fik min cykeltur, og det blev årets længste, ja måske den længste flere år. Det blev til 76 km med en fart på 22,4 km/t. Det er vist helt hæderligt. Jeg har et mål, at jeg skal runde 100 km.