top of page

Farmors happy hour

18. Oktober 2021

Farmor holder happy hour med øl og vin. Børnene fik is, de to store piger takkede nej. De er lidt mere sundhedsbevidste end os. Emma har sin bedste veninde, og indtil for nylig værelsesfælle Marie med.

Det er ren afslapning og dejligt samvær.


En Sabro-dreng vender tilbage

Under denne titel vender Allan Rostgaard tilbage til Sabro og holder foredrag. Menighedsrådets næstformand John Futtrup har skrevet dette opslag om aftenen.


Den 17. november kl. 19.00 i Sognegården, Sabro.

Allan Rostgaard – derfor arbejder han som frivillig med byens unge.

Mange lokale er stødt på Navnet Allan Rostgaard i kommentar-sporet på Sabros lokale facebookside.

Nogle har mødt en passioneret og målrettet Taekwondo træner i Idrætsforeningen.

Færre husker en ung og utilpasset Allan med en ballademager helt uden på tøjet, men det er også en del af historien.

Allan har været hele vejen – og fortæller denne aften sin historie. Over barndom og skoletid, ungdom og kriminalitet - til rollen som far og ildsjæl når det gælder unges ve og vel.

Turen rundt om samfundets skyggesider har givet ham forståelse for at vi ikke kan lade stå til.

At samfundet er os selv – og at vi selv er nødt til at gøre noget.

Den 17. november byder vi indenfor i Sognegården og lader Allan Rostgaard fortælle sin historie.

Alle er velkomne.

Allan lærer forsvarsteknikkerne fra sig og har stor omsorg for sine elever

Comments


Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page