Går grønt i sort?
26. september
Mens vi sluttede TMHs Tour de Vaderhavet på helt grøn energi, var der så lige et opstød i Aarhus Stiftstidende.
Leder-Debat
26. september 2024
Side 13
Hvor bliver de gamle fossilbiler mon af?
Allan Søndergaard, Sejs
DEBAT: Nu har Aarhus Kommune gjort meget for at gøre Aarhus by mere grøn. Det sker blandt andet ved, at der indføres elbusser og elbiler i det offentlige. Samtidig får dieselbiler og benzinbiler det røde kort i den grønne omstillings navn.
På sin vis en god og grøn politik, som jeg kan støtte. Aarhus bliver danmarksmester i at mindske CO2-udslippet ... i Aarhus.
Der sidder dog lidt og støder i baghovedet, men måske er det uberettiget, at jeg får disse (op)stød. Hvor bliver dieselbusserne af? Hvor bliver diesel- og benzindrevne biler af? Både i det offentlige og private? Bliver de skrottet, så de ikke mere kan forurene vores dyrebare klode? Eller bliver de solgt til andre lande sydpå eller østpå eller givet som gave?
Er det tilfældet, får Aarhus godt nok grønnere tal, men globalt bliver det blot mere sort et andet sted på kloden.
Jeg håber, mit opstød beror på uvidenhed, men jeg savner en dokumentation for, hvor diesel- og benzindrevne køretøjer havner.
Comments