Giv 24 Timer afsluttes
12. oktober 2020
Så blev det en kontordag. Alle de unge er på tur til Tyskland og Tønder, så nu kan jeg få afsluttet Giv 24 Timer til Syge Børn.
Kære venner og sponsorer af Giv 24 Timer til Syge Børn2020.
Årets Giv 24 Timer til Syge Børn blev noget anderledes på grund af coronaen.Alligevel har mange sponsorere og ”deltagere” bidraget, så vi ender med et pænt beløb til Akut Børnemodtagelse.Akut Børnemodtagelse er ramt af både coronaen og besparelser, så afslutningen i år bliver ikke på afdelingen.I stedet holder vi en lille ”reception” ved rostadion, hvor årets check bliver overrakt, og dermed årets beløb afsløret.
Det bliver den 11-11. kl. 11.30 2020 ved Rostadion.
Her er alle meget velkommen til at deltage.
Kh. Karen og Allan
Må gerne videresendes/deles
Der er også blevet tid til lidt eftertænksomhed.
Fremtidens hilsen, et skulderklap.
Hvordan skal vi hilse på hinanden fremover? Jeg er af den mening, at en fysisk berøring er det bedste og mest udtryksfulde i en hilsen. Men jeg ser også, at håndtrykket måske ikke er gangbart mere, især nu i en coronatid og også efter, med tanke på bakteriespredning. Derimod ser jeg et skulderklap, som en mulig afløser. Her tænker jeg, at man med højre hånd kan give modparten et klap/klem på venstre skulder, og visa versa. Denne hilsen kan udveksles i mange grader af inderlighed. Både fysisk og mentalt er et skulderklap jo udtryk for anerkendelse. Jeg ser dog også faren i det. Især ved festlige lejligheder, hvor kvinder kan være i ærmeløst tøj. Så bliver det en berøring hud mod hud, og vil det fortsat være en risiko for bakteriespredning? Og vil det i vores krænkelsestid kunne opfattes som en for grænseoverskridende intim berøring?
Comments