top of page

Giv 24 Timer i Stiften.dk

  • Allan Søndergaard
  • for 3 dage siden
  • 2 min læsning

21. august 2025


Under mit "kurophold" på Viborg Regionshospital var Morten Ravn, Aarhus Stiftstidende, i gang med en artikel om årets Giv 24 Timer til Syge Børn. Jeg var nok ikke så nærværende i samtalen, eller også har Morten været lidt upræcis nogle steder. Læs artiklen n her:

ree

Giv 24 timer til syge børn har som motions- og velgørenhedsløb cyklet næsten en million kroner hjem til syge børn. Nu er løbet selv blevet ramt af sygdom og dødsfald - men det ruller videre.

Kort efter sommeren løb, hvor 128 deltagere kørte godt 62.000 kroner hjem i løbet af de 24 timers ridt rundt om Brabrand Sø døde Ole Ambrosius, som gennem mange år var den hjælpende hånd og medarrangør sammen med stifteren af løbet, Allan Søndergaard.

- Ole hjalp til lørdag morgen inden årets løb. Han var forberedt på at skulle dø, og nu har jeg mistet en fantastisk makker, som med humor gjorde alt for at glæde andre gennem løbet. Han skaffede masser af sponsorer, og han stillede sit firma, Skovby Transport, til rådighed, siger Allan Søndergaard.

Den 78-årige tidligere folkeskolelærer fra Sabro håber, at velgørenhedsløbet igen næste år kan køre i den gode sags tjeneste, så der igen bliver en check til Akut Børnemodtagelsen på Aarhus Universitetshospital, Skejby.

- Jeg har tilsagn fra nogle, som gerne vil stille sig til rådighed, men jeg har selv døjet med sygdom og været indlagt tre gange med hjertet og senest en måned med blandt andet nyreproblemer. Jeg regner med og håber på, vi kan fortsætte. Vi glæder jo så mange, siger Allan Søndergaard.

Mange glade mennesker

Han blev selv glad under årets Giv 24 timer til syge børn.

Allan Søndergaard afleverede for mere end 10 år siden en cykeldonation med bærbare og bamser til børneafdelingen i Skejby, da han mødte en dreng, som var indlagt - og fik 21 operationer for infektion i venstre ben, så han næsten ikke kunne gå.

- I år kørte Nichlas så selv 230 kilometer og støttede Giv 24 timer til syge børn. Det rørte mig dybt at møde Nichlas igen og få en god snak. Der er så mange gode historier og minder ved løbet, siger Allan Søndergaard.

Deltagerne kører kilometerpenge fra sponsorer ind under løbet. Allan Søndergaard fortsat rekorden på flest kørte kilometer - 637 af slagsen - over de 24 timer rundt om Brabrand Sø.

Artiklen kan også læses her:

 
 
 

Comments


Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page