Hjemmedag
20. august 2024.
I dag var det hjemmedag, næsten. Og vi nød det dejlige hus og omgivelser. Der var og en hel del modne hyben ovre ved naboen, og han satte vist ikke pris på dem, så jeg stjal en pæn posefuld. Nu går tankerne så tilbage til Østergaard, hvor jeg husker fra min barndom, at der blev plukket hyben, men jeg ved ikke hvor, for jeg mener ikke, at vi havde hyben på Østergaard.
Jeg husker tydeligt mor og Thomine i den aktivitet. Når hyben var plukket, skulle de de klargøres til syltning. De skulle skæres over, og kernerne skulle fjernes. I tørret tilstand, var de et infamt kløpulver, som vi aldrig fil lov til at bruge. I den proces mødte vi mange ørentviste, som havde deres formering i hybenbærrene. Det oplevede jeg så igen. Med plukning, skylning, rensning og ny skylning havde jeg eg lille pose på måske 1 kg. Så var der også gået mindst 2 timer , og mine hyben var klar til fryseren.
Men er vi færdige. Nej. Senere skal de frosne bær tøet op og syltes.
Sikke et arbejde!
Og så melder minderne sig.
Vores køkkenhave målte nok ca. 50 m.
Der var indtil flere rækker jordbær.
Flere rækker kartofler.
En række asparges.
En række porrer.
En række gulerødder.
En række ærter.
En række blomkål.
En række blandet køkkenurter.
En række rødbeder.
En række hvidkål.
En række rødkål.
En række ribs.
En række solbær.
En række stikkelsbær.
En række moreller.
En række bladsalat.
En række meget mere.
Flere rækker med pærer og æbler, som skulle gemmes på loftet
Alt sammen noget, der skulle henkoges eller syltes, og senere fryses.
Ovenstående er nok kun en brøkdel af det, en landmandskone skulle klare i sin fritid.
Så harmes jeg over dem, der påstår, at de er bannerfører for biodiversitet og er grønne og gule i begge ender.
Vores forældre var lang forud for jeres bragetale.
Comments