"Hotelophold" med all inclusive slut
- Allan Søndergaard
- for 11 timer siden
- 2 min læsning
8. august 2025
Siden sidste fredag har jeg været på "Hotel" Viborg Regionshospital med all inclusive med udsigt.

Udsigt til højre
Denne gang ikke på grund af hjertet, men flere andre komplicerede symptomer på ubalance i systemet. De er vokset i nogen tid, men sidste torsdag kulminerede det. Gennem længere tid, har været på en nedtur. Min svimmelhed kulminerede med et ubehagelig nærmest blackout. Der var smerter i underben og tab af muskelkraft. Efter en tur via egen læge havnede jeg så her i Viborg. Her kunne tilføjes dehydrering, nyresvigt, lavt blodtryk. Nu skulle jeg have tilført væske, men samtidig lagt kateter, så man sikrede ind- og udløb. Det blev en længere smertefuld omgang uden det ønskede resultat, så jeg blev heldigvis befriet. Men at udskille vand blev nu en meget smertefuld aktivitet, der kunne ske 3-5 gange i timer. Det føles ikke som væske, jeg kom af med, men glasskår. Jeg kom i en skrap penicillinkur. Samtidig tiltog smerterne i underbenene, og svimmelheden fortsatte om så kom der feber også. Samtidig steg mine infektionstal voldsomt. Jeg blev grundigt undersøgt, uden lægerne kunne finde årsagen. Røntgenfoto af lunger viste alt ok. En scanning viste så en infektion i prostata. Hele vejen er jeg blevet tilset og passet af et smilende, og glad kompetent personale. Det er altid med på en sjov bemærkning, og nu er jeg begyndt at nyde mig eksklusive ophold. Jeg må nok forlade stedet i dag.
Jeg er ved at være stamgæst her, så jeg kan medsindsro anmelde stedet med 10 ud af 10 stjerner. Min bedømmelse sker efter 4 indlæggelser siden december.
Jeg bliver lidt vred og reagerer, når jeg hører nedladende kritik, ofte bedømt ud fra en enkelt oplevelse, og ventetid.
Jeg ved ikke hvad, det er man forventer. Alle må da vide, at man heller ikke bare kan komme ind på et værksted med sin skadede bil og regne med at den straks bliver repareret!
Tak til personalet på Viborg Regionshospital, denne gang på Medicinsk afsnit 1.

Efter de 3 første dage, nyder jeg nu udsigten på 12 etage.
Comments