Debatindlæg
Specielle Nyheder

Hvem husker 74

22. november 2020


I 1974 var jeg jeg 28 år. I dag er jeg så lidt ældre. I dag blev jeg så fejret, bare fordi, jeg blev 74 år. På sådan en almindelig firkantet fødselsdag blev jeg fejret ud over alle grænser. Min kæreste siden 1946, 6-6 1964 og senere kone,

mor til vores dejlige tre drenge, der har fundet 3 skønne koner og bidraget med 7 dejlige børnebørn og et barnebarns kæreste diskede op fra morgenstunden med friske rundstykker. Stille lykke.

Herefter kom de alle 16 til et veldækket bord, pyntet op og gjort så indbydende, at man igen bliver rørt. Jeg havde selv stået for den store menu med alverdens herligheder, bistået af Kokken og Jomfruen.

Livet er ikke så ringe endda, når man har alle disse dejlige, kærlige menneskers omsorg.

Og snakken gik lystigt, hvor de alle gjorde hvad de kunne for at drille fødselaren. Det var ikke mobning, men kærlig drilleri. Tror jeg!

Gaven var 3 plastkasser, 3 plastspande og et trailernet fra Harald Nyborg!

Og en drengetur med knægtene til foråret. Mon det bliver en Tradition. Sidste år var det bare alle tider oplevelse, at være dreng sammen med sine drenge.

Der var selvfølgelig kaffe, kagemand og hindbærsnitter, som jeg ikke havde kreeret.

Vi har aftalt, Karen og jeg, at vi er vokset fra det med gaver. Jeg snød sidste år, og gav hende earplugs. Det fandt drengene ud af, så da mor Karen sagde, at vi jo ikke giver hinanden gaver, så gik der kun 20 minutter, så havde Jakob være i Elgiganten og købe et sæt til mig.

Indimellem var jeg lidt asocial, for der var mange, der ringede og ønskede tillykke. Det var varme hilsener. Jeg var lidt paf over, at der kun var to søskende, der ringede, men ud af 5 er vi kun 3 tilbage. Alligevel ringede min svigerinde, Oles kone, og ønskede tillykke. Det gjorde også min dejlige søster Bitten, 88 år, og bror Kurt. Men jeg savnede Oles og Bents stemmer. Flere skønne venner var også på tråden.

Fra vores børn har vi fået flere julekalendere, og det rører os meget.

Nu er Facebook både elsket og hadet. Jeg elsker Facebook. Jeg har fået så mange varme, kærlige hilsener på Facebook. Jeg havde sat mig for at skrive en personlig hilsen til hver enkelt, men et måtte jeg opgive. Med over 250 hilsner, var det et lidt uoverskueligt arbejde. Men jeg kan oplyse, at jeg sidst på aftenen satte mig og læste dem alle. Det varmede og rørte mig meget at se alle disse varme og kærlige hilsener. Natten gik mest med at tænke på alle de skønne mennesker, der ville glæde mig.

Tak for alle jeres varme hilsner.

Nu er der brændstof til endnu et år.