top of page

Juleaften i Voldby

24. december 2022

Igen beriges vi af vores børn med familie. Sidste år havde de alle til vores store glæde ønsket at holde jul hos os, men nu går vi på omgang igen. Og det var så Voldby-familien, der inviterede. Og vi måtte komme i god tid. Trines forældre var også med. I år sprang vi over julegudstjenesten, da Voldby kirke var lukket. Men det blev så med hygge ig duft af julemad. Jesper og Trine var optaget af forberedelser og hygge om os. Celina og Thea hyggede også om os, men Sebastian senere dukkede op fra sin ”hule”.

Vi kunne sætte os til et skønt dækket julebord, og så kam der lækker and og flæskesteg med alt tilbehør.

Forinden fulgte Trine vores tradition, helt fra barndomstiden, at juleevangeliet blev læst op. Det vækker

fjerne og glade barndomsminder. Det var en nydelse med den dejlige julemad, og vi nød også lidt, meget,

at vi bare skulle nyde det i al afslappethed og i skønt selskab med julestemning. Traditionen tro, var der

også risalamande med mandelgave. Den tog Sebastian sig af. Hertil fik vi vores medbragte Portvin fra

Nuno årgang 2012, altså portvinen. Det havde vi lovet Nuno, da vi var i Portugal i år, at den skulle nydes

juleaften.

Vi var et par stykker, der kun stod i vejen i køkkenet, så vi holdt fast i stolen.

Herefter var der dans om juletræet og julesalmer og sange. Ganske få ting er som i gamle dage, og måtte

disse ting bevares!

Så fulgte et af højdepunkterne. Julegaverne! Alle, selv os gamle fik barndommens julelys i øjnene.

Thea, Celina og Sebastian sørgede for fordeling af gaver, en ad gangen.

Senere kom Sofia, Sebastians kæreste, og som sædvanlig spreder hun med sit smil glæde og varme.

Herefter fulgte julegodterne i rigt mål, og så kan man vel ikke ønske sig mere?

Jo, da klokken passerede tolv, måtte vi lige synge fødselsdagssang for Jesper, men den dag

fejres 1. juledag i Voldby.


Comments


Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page