Kongeetapen
8. oktober 2024

Dagens tur skulle være kongeetapen, men den blev ikke så lang, som jeg troede, men alligevel en pænt tir på 87 km. Natten bød ellers på voldsomt stormvejr og lyn, men ingen torden. Der var totalt overoverskyet med regntunge skyer. Om morgenen var der også skyet og tydeligt tegn på nattens regn. Men kl. 10.00 var himlen klar og 27 ͦ C. Senere kunne Toni fortælle, at hos ham, havde det hverken regnet eller stormet, og han bor tæt på Palma. Sådan er vejret her på Mallorca uforudsigelig. Dagens cykeltur skulle gå den sædvanlige rute, men i Algaida over Randa og Llucmajor til St. Arenal og hjem.

Jeg ser lidt anstrengt ud, men det var mere fordi, jeg ikke kunne se skiltet i baggrunden til Randa. Men jeg fik vist, at TMH har været her.
Jeg undlod at tage turen til Randa, 543 m, der havde jeg jo været før.

Herfra gik det bare nedad mod Llucmajor. Katdtralen ses helt i baggrunden. Egentlig en grim kolos. Jeg ville godt tæt på, så jeg køre gennem byen. Det blev en kedelig affære med ensrettet vej, så jeg havnede øst for byen, og måtte rundt om og havnede, hvor omfartsveje endte. Den jeg fravalgte. Jeg havde regnet med, at den tur var en del længere, men ikke det store. Dog var der modvind fra LLucmajor til Horizonte. Jeg er ikke til bjergetaperne mere, men nyder de lange stræk med stigninger. I dag fik jeg så vist TMH-trøjen, Team my Heart-trøje frem på en stor del af Mallorca. Heldigvis havde jeg husket cykelflasken, og bananen fra morgenmaden var også velgørende. Vel hjemme mødte vi så Enarnacion, rengøringslederen, og her fik vi krammer og kys til den store guldmedalje. Hun hopper og danser af glæde over at se os. Det er bare så rørende med det personale på Horizonte, ikke mindst Enarnacion. Vi fik så vore eftermiddagsdrink i poolbaren, en stor fadøl til mig og Karen et glas hvidvin. Vi har haft lidt betænkeligheder ved, at buffeten er ændret til menu i poolbaren, men det er ændret til buffet, når vores familie kommer!
Mallorca er skøn, og livet er værd at leve.
Comments