top of page

”NU” ikke alene

29. oktober 2020

"VI NYDER ISÆR, NÅR DER ER MOD TIL AT LADE CYKELLØBET UDFOLDE SIG I TAVSHED! DET VISER FORMATET HOS EN KOMMENTATOR", SKRIVER AGNETE DAUGBJERG. ARKIVFOTO: ANDER GILLENEA/RITZAU SCANPIX


Jeg er nu ikke helt alene om mine synspunkter om sportskommentatorer. Mange har give mig ret på Facebook, og nu dette indlæg i Århus Stiftstidende.


Rolf, Chris og Ritter er de mindst ringe


DEBAT: Kære Allan Søndergaard, vi er helt enige i din kritik af sportskommentatorer (Århus Stiftstidende 28. oktober, red .). Og vi elsker at se Tour, Giro, Vuelta mm. – noget af det bedste tv. Vi nyder især, når der er mod til at lade cykelløbet udfolde sig i tavshed! Det viser formatet hos en kommentator. Men du skulle prøve Eurosport. Det har vi gjort indimellem. Det er helt utroligt. Med grinen, indforståede jokes, gamle selvfede historier og ukoncentrerede folk, der overhovedet ikke taler til os seere. Vi kan så more os, når de opdager rytter xx i front: "Hvor kommer han fra?". Ups – der har han været længe, vi så det. Så for os er det en stor fornøjelse at komme tilbage til Rolf, Chris og Ritter. De er absolut de mindst ringe. Vi håber, de fortsat holder fanen højere end andre steder.

God Vuelta!


Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page