top of page

Nyt fra Giv 24 Timer

21. juni 2023


Egentlig havde jeg en intension om at skrive til jer alle, deltagere og sponsorer, men jeg må erkende, at det overkommer jeg ikke lige mere. Derfor bliver min/vores meddelelser, tanker og tanker i forbindelse med Giv 24 Timer til Syge børn sendt til jer alle sendt her.

Og igen byder det på en god meddelelse. Kirk Auto v/Martin Gronemann Jensen har støttes Giv 24 Timer gennem mange år. I år betalte han for startnumre, men han var også på besøg søndag sammen med sin far. Det gav anledning til, at han sponsorerede med yderlige 10 kr. pr. tilmeldt. På den måde belønner han også alle jer deltagere. Det er utroligt flot.

Mit eget bilfirma, MatchBiler Viby har også støttet sponsoreret os i næsten alle årene.

I må meget gerne give navn, firma og foto videre til mig på jeres private sponsorer, så vil jeg præsentere dem her på siden.

Det har været overvældende for os, at møde jer alle, og som jeg sagde ved afslutningen, er Giv 24 Timer til Syge Børn ikke noget uden jer. Det er jer, der skaber vores godgørende fællesskab. Vi sidder dagligt og finder de glade stunder fra weekenden og vores fællesskab. Det utroligt, når man tænker på, at vi stort set kun mødes en gang om året. Men vi har et fælles mål. Vi gør en betingelsesløs indsats for syge børn. Vi har helt tydelige billeder af vores afslutning med fælleskram. Især er der to knægte, der sidder på nethinden, og bringer følelserne helt ud, hvor de skal være.

Nu må jeg vist gå over til det mere praktiske. Jeg vedhæfter en resultatliste. Den er sikkert mangelfuld, men I må meget gerne komme med rettelser.

Er der problemer med indbetaling med kvittering, så oplys mig om beløbet og den, der skal have kvitteringen, så videresender jeg det en faktura til jer. Det har været en fejl i kontonummer. Men det er rettet.

I løbet af weekenden fik jeg mange gode kontakter med deltagere, der kunne byde ind med gode ideer til næste år. Således bliver der løbende udviklet flere tiltag til næste års Giv 24 Timer til Syge Børn 2024, som er ansøgt til den 22. og 23. juni, sidste weekend inden skolernes sommerferie som sædvanligt. Jeg ved godt, at der kan være Sankt Hans arrangementer ved Brabrand Sø søndag, men vi er jo færdige kl. 12.00. Så længe jeg ikke har hørt, at det er et problem, ligger datoen fast.




Comments


Specielle Nyheder
Debatindlæg
Arkiv
bottom of page